Menu

J. F. Willumsen

1927-02-15

Afsender

Aksel Jørgensen

Dokumentindhold

Danmark er repræsenteret ved en kommende international udstilling af grafisk kunst i Firenze. Aksel Jørgensen anmoder om at låne 15 af Willumsens grafiske arbejder dertil.

Transskription

København 15 Februar 1927
DET KONGELIGE AKADEMI FOR DE SKØNNE KUNSTER
CHARLOTTENBORG
KØBENHAVN

Hr. J.F. Willumsen.
Jeg tillader mig høfligts at henvende mig til Dem om følgende Sag. Det er blevet mig overdraget at samle en Udstilling af dansk grafisk Kunst, til en international Udstilling af grafisk Kunst i Florentz.
Jeg vil gærne anmode Dem om at lade Dem repræsentere med 15 af Deres grafiske Arbeider, og beder Dem venligst, saafremt De kunne tænke Dem at udstille sammen med os, da at udfylde medfølgende Blanketter, og sende dem til Adresse
Segretario Generale Signor Aniceto del Massa   Sede del Comitato,
Via Ginori 13 Firense.
Jeg beder Dem samtidig sende mig en Doublet af Anmeldelserne. Jeg vil da,

saafremt De tillader det, henvende mig til Hr. Overretssagfører Lachmann, med hvem Jeg har talt i Dag, og som har tilraadt mig denne Fremgangsmaade, og igennem ham efter Deres Ordre faa Bladene udleverede.
Jeg tillader mig høfligst at anmode Dem om at sende mig Deres Svar saa snart det er Dem muligt.
Naar Jeg beder Dem haste dermed skyldes det Sagens Forhistorie.
Efter Reglerne maa ingen af os udstille mere end 5 Blade, og i det hele maa vi have 80 Arbeider. Denne ringe Repræsentation (5 stk) hverken ville eller kunne Jeg tilbyde Dem, som den førende Kunstner i grafisk Kunst herhjem[me].
Først sent har vi faaet Svar paa [vore] Forespørgsler, (grundet paa den lange Afstand) om Omfanget af Ordet retrospektiv

i Reglerne. Efter dette Svar kan vi yderligere raade over 20 Blade, hvoraf vi anmoder Dem om at raade over 15 Blade. Resten vil vi gærne bruge til en Repræsentation af Oluf Hartmann.
Haabende et gunstigt Svar
er Jeg med venlig Hils[en]
Deres
Ærbødige
Aksel Jørgensen
Charlottenborg
København
P.S.
Saafremt De ikke kan tænke Dem at deltage vil Jeg være Dem taknemlig for et telegrafisk Nej
AJ

Fakta

PDF
Brev

Dansk

København (Danmark)

J.F. Willumsens Museum
Arkivkasse: A/II/1 - J