1933-09-18

d. 18 Sept 1933.

Kære Wagner.
Tak for Din hjærtelige Lykønskning til min Fødselsdag.
Tak ogsaa for Dine venlige Ord om min Person eller rettere Din Følelse overfor den. Ja vi har altid kundet godt sammen og der har aldrig været et ondt Ord imellem os. Det er ikke ofte at det kan siges. selv mellem Venner.
Nu er jeg altsaa rykket op imellem de Gamle, og det kan være meget godt det, saa er Livet levet og jeg ser tilbage paa et Arbejde, i hvilket jeg har nedlagt alle mine Evner, gjort mit Bedste; man faar saa dømme mig som man vil.
Fødselsdagen tilbragte jeg i fuldstændig Ensomhed, og i Arbejde - jeg malede et stort Selvportræt. Saa kan man senere se hvorledes jeg saa ud paa den Dag

og hvorledes jeg arbejdede.
Man ønsker - "Man" er i dette Tilfælde mange - at afholde en stor Udstilling af mine Ting fra de sidste Ti Aar. Men det synes ikke at være mulig at gennemføre denne Plan.
Hvor laver man sig magtesløs naar det angaar Kunst. Man - og "man" er ogsaa i dette Tilfælde mange - vil ikke mere ofre noget for Kunst.
Disse saakaldte Krisetider har ødelagt alt for os Kunstnere. Jeg har næsten tabt Modet.
Al Kunst er i en forfærderlig Dekadence.
Der frembringes ikke mere noget nyt og frisk paa noget Kunstomraade. Værst er Musikerne stillede; men ogsaa Malerne lider under al denne Malercharletanisme, der har gjort, at Publikum er bleven usikker, og ikke ved mere hvad der er godt og daarligt.
Mange Hilsner til Din Kone; og fra
Din gamle Ven
J. F. Willumsen
p.t. 42 rue des Ponchettes
Nice. France (A·M)