Menu

J. F. Willumsen

1950-07-23

Afsender

Siegfried Wagner

Dokumentindhold

Wagner har læst i avisen, at Willumsen er rejst til Venedig efter nogle få dages ophold i Rom. Wagner drømmer om at rejse, men må blive hjemme grundet Olgas helbred. Han har modelleret et værk færdigt og udskåret et af Olgas arbejder i træ. Wagner beklager sig desuden over pris- og skattestigninger samt det danske sommervejr.

Transskription

23–7–50
Kære Willumsen!
Tak for Dit sidste Brev, det var Meningen at jeg vilde svare Dig hurtigt og sende det til Din Adresse i Rom, men saa saa jeg i Politiken, at Du efter nogle faa Dage Ophold der, var taget til Venedig. Da jeg nu ikke har Din Adresse i den vidunderlige By, saa sender jeg dette Brev til Din Adresse i Canne, og saa haaber jeg Du faa Brevet, selv om det bliver forsinket noget. Jeg vilde rasende gerne være en lille Tur

ud at rejse, men Olgas Svaghed tillader ikke én Rejse, og rejse fra hende indlader jeg mig ikke paa. Vi har heller ingen som kan tage sig af hende og hjælpe hende. Hun er hjælpeløs uden min Hjælp. Hun er frisk og livlig og glad, kun kan Benene daarlig fungere. Man maa se i Øjnene at det aldrig bliver bedere. Iøvrigt saa har vi det jo rart her, selv om Sommeren er usædvanlig daarlig iaar. Vi har ialt kun haft 3 varme Dage. Regn og Regn og Torden med Regn. Nu er jeg færdig med min store Fugl, den er dog endnu ikke

afleveret. Jeg har endnu ikke begyndt paa nyt Arbejde men jeg har skaaret et af Olgas Arbejder i Træ færdigt, det har ventet paa at blive fuldført, det har staaet halvfærdigt i 4 Aar.
Egentlig tror jeg ikke her foregaar noget herhjemme, vi hører intet og ser ingen. Her er et Vrøvl her i Landet om Penge, som der ikke eksistere andre Værdier i denne taabelige Verden! Her er ellers nederdrægtig at eksistere. Priserne stiger ustandselig, ganske værdiløse, eller tidligere værdiløse Ting koster Formuer. Man maa spare og spare og indskrænke sit

Forbrug, for at komme igennem Tilværelsen.
Og saa Skatterne, dem vil jeg helst ikke tænkte paa, (men man tvinges destoverre dertil.) Guderne maa vide hvad Kunstnerne lever af. Jeg faar da ogsaa fra Tid til anden Opfordring til at støtte, snart én snart en anden. Jeg kan destoverre kun i det smaa, jeg kan kun klare det nødvendigste selv, saadan som Forholdene udvikler sig. Gid vi dog idet mindste bliver fri for en ny Krig. Næste Gang skal jeg komme nærmere ind paa Dit Forhold til den frie Udstilling, men jeg sympatiserer [med] Din Tanke. Mange hjærtlig Hilsner fra Olga og Din hengivne SW

Fakta

PDF
Brev

Dansk

Lyngby (Danmark)
Cannes (Frankrig)

J.F. Willumsens Museum
Arkivkasse: B/I/1 - Wagner