Alice (Faber) Bloch

Alice Bloch (f. Ruben) er elev af J.F. Willumsen. Hun modtager undervisning af ham i 1899, men hun lægger siden hen kunsten på hylden. I 1900, da Willumsen rejser til Amerika, skaffer hun ham et anbefalingsbrev fra Henrik Cavling, og i 1902 sikrer hun ham en bestilling på en sæbeplakat. Under 1. verdenskrig er Willumsen bosat i Sydfrankrig, og Alice Bloch bliver en uundværlig støtte for ham. Hun arbejder i disse år energisk, og med stor succes, på at sælge og promovere hans kunst hjemme i Danmark.

Alice Bloch ejer selv flere af Willumsens værker. Herunder et grønt eksemplar af Reflektion (1896) og et forgyldt eksemplar af Buksepigen (1897). Willumsens vægdekorationsudkast Kilden med den dybe tone (1899) gengiver sandsynligvis Alice (Faber) Bloch, August Kuhn Faber og deres søn Frans Faber.

Alice Bloch er gift tre gange.
1. gang med kunsthistoriker, museumsdirektør Emil Hannover fra 1887-1894.
2. gang med læge Poul William Kuhn Faber fra 1896 - ?, som hun får sønnen Frans Faber med.
3. gang med læge C.E. Bloch fra 1908-1939.

Referencer

Leila Krogh: Løvens breve. J.F. Willumsens breve til Alice Bloch 1899-1923 (1987). J.F. Willumsens Museum