J. F. Willumsen
1915-11-24
Afsender
Jens Adolf Jerichau
Modtager
Jens Ferdinand Willumsen
Dokumentindhold
Jerichau rejser rundt i Spanien med Sigrid Schalburg. Han rejser til Cadiz til december, men han håber at få lejlighed til at vise Willumsen nogle af sine ældre malerier inden da.
Transskription
Toledo 24 Nov. 1915
Kære Hr Willumsen.
Tak for Deres Hilsen – jeg vilde ønske vi havde noget af den Varme De har i Cordoba, og dog er her vidunderligt at være, ikke een Dag dårligt Vejr.
Har været i Madrid nogle Dage. Consulen kom ikke – men Søndagen efter. Da jeg muligen kommer med Skib over Cadiz engang midt i December ses vi måske i Cordoba – hvis ikke De før kommer til Madrid – hvilket jeg vilde ønske, da jeg b.a. har en Del gamle Billeder jeg meget gærne vilde have de så. Med venlig
Hilsen til Børnene Deres Hustru
og Dem selv Deres Jens A Jerichau.
Mange Hilsener fra min Frue.