Menu

J. F. Willumsen

1913-05-29

Modtager

Karl Madsen

Dokumentindhold

Willumsen synes, at El Grecos maleri på Statens Museum for Kunst er utrolig snavset, og han opfordrer Karl Madsen til at få det renset. Willumsen har dateret maleriet til El Grecos italienske periode. Den spanske kunsthistoriker Cossío antager derimod, at maleriet portrætterer den spanske arkitekt Covarrubias, og Willumsen underlægger sig nu denne antagelse.

Transskription

Strandagervej 28
Hellerup.     29 Mai 1913

Hr. Direktør Karl Madsen
Hensigten med disse Linier er at lægge et godt Ord ind for, at Greco's Portræt bliver renset. (Bundrenset)
Saaledes som det nu ser ud giver det en gal Forestilling om hvorledes Groco's tidlige Billeder ser ud; idet det er dækket af et tykt Lag gult og snavset Vernis.
Billedet er nemligt slet ikke saa gustent som det ser ud

til at være.     Til Kødfarven er der anvendt mange graa blaa (hvidt + sort)
og krapviolette Farver. Ligesom den karakteristiske Anvendelse af ren Kraplak....     i de dybe Skygger omkring Øjnene, under Næsen, i Mund og Øren kun kan ses med Besvær-
Portrættet mener jeg er malt i den italienske Periode men Cossío har fortalt mig

at han antager at og søger at kunne bevise at det er Faderen til de to Brødre Covaruvias.
Han var Arkitekt og levede endnu et Par Aar efter at Greco var kommen til Toledo-
Og naar Cossio mener det; saa maa jeg stikke Piben ind med min Mening.
Med venlig Hilsen
Deres ærbødige
J F Willumsen

Omtalte genstande


El Greco: Mandsportræt (1570-1575)
Olie på lærred, 116 x 98 cm.
Statens Museum for Kunst, inv. nr.: KMSsp146
www.smk.dk, public domain

Fakta

PDF
Brevudkast

Dansk

Hellerup (Danmark)

J.F. Willumsens Museum
Arkivkasse: C/III/6 - GrecoBogen