1903-08-29

Charlottenlund 29 Aug/.03
Kjære Willum!
Du synes vist at det er underligt, at jeg aldrig mere skriver til Eder. Men jeg har dårlige Tider, Willum, - det siger Alt. Nu har jeg været hjemme i fire Måneder, har søgt Arbejde rundt omkring uden Held. Der har været en overmåde nydelig Biografi af mig i illustr. Tidende med Gengivelser af mine Arbejder - men ikke et Menneske tænker på at bruge mig. Nu har Misse jo også været syg til Stadighed – det ene med det andet har lagt en Hånd af Bly på mit Hjærte og lammet mine Hænder. Mine gode Planer og gennemtænkte Tanker har

II
jeg ikke Råd til at udføre; almindelige Studier, som ikke hænge sammen med mit indre Liv, gider jeg ikke røre mig for. Livet og Menneskene herhjemme i Danmark virker på mig som en død Hånd. Jeg er igjen nede på det Standpunkt, hvor jeg må rende ud for at få et Bogbind el. lignende at tegne og må tænke på at lave Undervisning for Lærere og Lærerinder for at få lidt af det nødvendigste til at leve af. Så kan Du nok forstå at jeg ikke har Lyst til at skrive. Nå – på et meget væsentligt Punkt lysner det lidt; Misse er nemlig bedre; hun ligger nok bestandig endnu i sådan en Liggestol om Dagen og tåler kun lidt endnu; men hun er dog i kendelig Bedring. Og dermed stiger vel også mit indre Barometer. Så er Vejret

III
så gyseligt; det gjør jo også sit til, at hun kommer sig langsommere; her er gråt og tungt, Regnen hælder ned i Stråler; det er råt og fugtigt, så Tændstikkerne ikke kan stryges af på en Æske der står frit i Stuen. Men lad mig høre lidt om Dit Arbejde, det kan måske stramme mig lidt op – og vil dog altid glæde mig. Jeg har forresten fordrevet Tiden med at skrive en lille Bog om Freskokunstens Historie, som vist er god. Jeg har samlet mine Notitser sammen fra mine mange små Lommebøger; og det forresten en hel Portion jeg vidste om de Ting. Det var egentlig en Beretning jeg skulde skrive pligtmæssigt til Ministeriet over mine Undersøgelser, fordi jeg har haft Stats-

tilskud. Men så læste nogen det og mente det burde udgives. Dog dertil hører igjen Understøttelse fra et eller andet Fond, da ingen Forlægger betaler Trykning af sådan noget Skriveri, der selvfølgelig er usalgbart til et større Publikum. Men når man engang benåder mig med den lille Sum som Papir og Trykning koster, og jeg ved ihærdigt Arbejde får udgivet det lille Værk, så vil jeg glæde mig ved Tanken om at Du – og en anden Dag Edith – vil forslå en ledig Time med at læse det Friexemplar, som jeg har tiltænkt Eder! – Skriv mig nu til om hvordan I lever, og hvad I bestiller beggeto, og lev så vel og modtag, en hjærtelig Hilsen fra Camilla og Eders
Oscar Matthis.

Gjør mig den Tjeneste strax at sende mig en af de Tegnepenne, som Du véd

jeg fik hos Dig sidst (i et Brev). Jeg havde købt 200 af dem i Berlin; men Æskerne

er kommen bort. Jeg skal nemlig i disse Dage tegne nogle Pennetegninger.