J. F. Willumsen
1905-03-13
Afsender
Jens Ferdinand Willumsen
Modtager
Johan Rohde
Dokumentindhold
Willumsen sender instrukser til Rohde om, hvordan hans værker skal hænge på Den Frie Udstilling. Han ønsker desuden at høre noget om Rohde selv.
Transskription
59 avenue de Saxe Paris
13 Marts 1905
Kære Rohde.
Billederne, antager jeg, er vel nu ankomne til den Frie. Jeg har sendt syv. De er meget uensartede, saa jeg tror ikke at De skal overholde den Regel at hænge dem alle sammen. Hæng
dem som de ser bedst ud, selvfølgelig. De tre Lachmanns Miniaturer maa hænge paa Linie. Legen Undervisningen Erkendtligheden
saaledes.
Det store Billede kan jo godt hænge et helt andet Sted for sig sig selv ellers slaar det de smaa i hjæl.
Jeg skrev et langt Brev til Dem forleden; et med mange Spørgsmaal. Det har De vel forhaabentlig faaet; men De har vel haft fortravl i disse Dage til at svare derpaa.
Mine bedste Hilsner
J.F. Willumsen.
De maa ikke være saa paaholdende med at fortælle noget om Dem selv; men jeg er maaske ikke den Person, til
hvem sligt bør ske.
Det er en Kendsgærning at de Folk der rejser bort er mere trofaste mod dem der blive hjemme, end det omvendte. Folk hjemme falde først fra, det er saa naturligt; men uforstaaeligt at Hjemmefolkene bebrejde os Bortrejsende for at være utro. Jeg har mange Beviser derpaa.
J.F.W.
Omtalte genstande
J.F. Willumsens miniaturer: Moder og datter i tre alderstrin (1905)
Blyant og tempera på papir, varierende mål
J.F. Willumsens Museum, Acc 1098, Acc 1099, Acc 1100
J.F. Willumsen: En bjergbestigerske (1904)
Olie på lærred, 206x169 cm.
G.A. Hagemanns Kollegium