Menu

J. F. Willumsen

1892-03-23

Modtager

Johan Rohde

Dokumentindhold

Willumsen indrømmer, at hans reaktion var noget hidsig mht. Rohdes tilrettede værkkommentarer, men han holder fast ved sit standpunkt om, at hans egne oprindelige værkkommentarer skal trykkes. Han har kun ét eksemplar af En valgdag i Københavns 5. kreds, og han må derfor trykke nye, hvis der bliver bestilt nogle under udstillingen.

Transskription

Onsdag d 23 mars 1892

Kjære Rohde.
Tak for Deres Forespørgsel angaaende Raderingen; men De har der rørt mig paa et kildent Sted, jeg har kun det eneste Exemplar, og ingen anden kan jeg faa til at trykke den da Farverne dertil maa speciel prepareres, saa jeg maa selv staa og hjælpe mig dermed, her i Paris er der neppe nogen der vil indlade sig paa at jeg staar paa deres Atelier og roder med det, kunne det ikke indrettes saaledes at der til mulige Liebhabere kunne svares, "Raderingen kan bestilles og vil henimod Udstillingens Slutning kunne faaes ude paa Vesterbro", da kunde jeg trykke dem til den

Tid her eller hjemme paa min egen Trykkemaskine;
Nu ved jeg at De vil være forfærdig vred paa mig fordi at jeg ikke har svaret Dem lige strax herpaa, dog, Deres Brev som er skrevet den 17. er af den der skulde lægge det i Postkassen først bleven nedlagt den 20.   jeg fik det da først i Aftes og svarer strax; da Deres Brev altsaa er skrevet forinden min hidsige Optræden i Affæren "Kommentarerne" maaske der da ikke er Grund til noget Svar paa dette Spørgsmaal, maaske der slet ikke bliver til noget med min Udstilling hvilket jeg meget vilde beklage.
jeg indrømmer jeg har været

meget hidsig; men De indrømmer De har flaaet frygteligt i mit eget Kjød:
Jeg kan kun fremdeles holde mig paa Standpunktet "udstil alt, tryk alt o.s.v.", Hvad Følger dette kan drage efter sig paa alle Omraader, kun Ondt maaske, og at Hannover intet Forsvar kan give, maaske, det erstatter da alt det [andre] skulde sige, jeg vil være min egen Dommer, jeg kan da godt fortælle Folk, hvad jeg her har malet og hvad jeg har opnaaet, kun jeg allene. amen.
Et Svar paa Retour Billetterne ville jeg gjærne bede om hurtigst mulig, da det er Sag som er paa Dagsordenen.
Deres J. F. Willumsen

Omtalte genstande

J.F. Willumsen: En valgdag i Københavns 5. kreds (1890)
Radering, 26.8 x 38 cm.
J.F. Willumsens Museum, S.S. 16

Fakta

PDF
Brev

Dansk

Paris (Frankrig)

Tilg. 392, Håndskriftsamlingen, Det Kgl. Bibliotek.