1911-03-13

GRAND HOTEL Cecil
(ANTES CECIL)
Sevilla
12 Marts 1911.

Kære Wagner og Fru Wagner.
I den lange Tid jeg nu har været ude, har jeg saa ofte tænkt (hjem) paa Dem og spurgt mig selv: Gud ved hvorledes Wagners har det. Naar jeg først nu sætter mig hen for at skrive til Dem, saa er Grunden den, at jeg har været saa godt som til Rotterne siden jeg tog hjemmefra. De sidste Aars Arbejde og Familiesorger tog slemt paa mig og jeg trængte til at være udenfor alt i fuldstændig Ro.
Med Foraarets komme synes jeg at min gamle Energi og

Friskhed vender tilbage og jeg tør nu nok tage imod nogen Modgang eller Ubehag hjemmefra. Og som sagt nu kunde jeg nok have Lyst til at høre hvorledes De begge har det, hvad De arbejder paa og hvorledes Forholdene udvikler sig der hjemme.
Men saa maa jeg til Gengæld naturligvis ogsaa fortælle lidt om os selv.
Straks i Efteraaret, tog vi til Venedig hvor vi var 8-14 Dage for at nyde Solskinnet; men uheldigvis var det Regn og Storm hver eneste Dag og det klæder ikke Venedig.
Derfra tog vi til Florenz for

at lave Fresken og Marmorrelieffet til Bristol. Det var jo noget vanskeligt at arbejde under de fremmede Forhold i et lille Hotelværelse, og faa alle de Apparater og Materialer samlede, navnlig til Fresken, som var nødvendige, men til Slut fik vi jo lavet Tingene og fik dem hjem til rette Tid. I Florenz lavede min Kone en Barnebuste af en Dreng der er ved at græde og som blev hugget i Marmor dernede.
Fra Florenz tog vi over Pisa Genua, Marseille, Barcelona til Madrid, hvortil vi netop kom til Julen.
I Madrid traf vi Willy Gretor som De maaske har hørt omtale

Han gi'r den rige Mand og boede med Tjener paa Byens fineste Hotel med daglig Hotelregning af 75 pesetos. Han arangere Juletræ for os og den danske Konsul det var meget fornøjeligt. Næste Dag gav han en Automobiludflugt med Toledo som Maal, men de spanske Veje er meget slette og vi blev stikkende i Mudder paa Halvvejen og maatte vende om.
Rejsen gik saa over Toledo, Cordova til Sevilla. Og nu sidder vi under grønne Træer uden for Byen i en Slags Krohave som hedder "Eritana" hvor der er et stærkt Folkeliv, og Snobbeliv i Anledning af at Kongen er kommet til Sevilla, hvor han hvert Aar bor paa Alcazar. Nu er det mørkt. I Morgen mere -

13 Marts 1910
Vi har nu været her siden 1^ste Januar og overstaaet Vintren, der med Undtagelse af et Par Dage er solskinsfyldt og mild. Jeg har faaet lavet 3 Solskinsbilleder her, og vil Vejret være venligt endnu et Par Dage rejser vi snart herfra – til en lille By tæt ved Malaga, som hedder Álora. Der var der jeg var for 22 Aar siden og malede mine første Spanske Billeder. Det skal naturligvis være morsomt efter saa mange Aars Forløb, atter at komme dertil og se om jeg finder Byen ligesaa malerisk som dengang. Der bliver vi saa en Maaneds tid og

over Gibraltar tager vi Skib til London, saa vi vil være hjemme i Hellerup en Gang i Maj Maaned.
Naar De spørger mig, hvorledes jeg synes om at være i Spanien. Saa vil jeg svare Dem at jeg finder alt meget malerisk og Folket selv meget interessant som Typer, der er baade de fineste smukkeste og de mest hæslige og dyriske som ikke er langt fra Menneskeabernes. Straks naar man er kommen fra Italien overrasker Folkelivet En ved sin Livlighed og Barnlighed, jeg vil ogsaa sige Elskværdighed,

men ved at lære Folkets Karakter nærmere at kende bliver man sørgelig skuffet. Det er de største Løgnere, Snydere jeg har truffet paa, og i Bunden utrolig raa, saa man væmmes stærkt ved at se paa dem.
Men saaledes forekommer jo alle Sydens Folk os Norboere, saa vil man rejse i de Lande maa man gøre sig tykhudet og finde sig i alle deres Ubehageligheder. Paa Billederne kan man jo heller ikke se at Pigen der er malet er et uartigt Barn fyldt med Løgn og Tyveri.
Kunsten her er grusom, jeg mener naturligvis den Gamle den nye ser jeg aldrig noget til.

Og dog er der ikke noget Sted, hvor Følelsen af Fornyelse (kunstnerisk) er saa stærk som her.
Ligesom Velasques fornyede den foregaaende Generation, saaledes fornyer El Gréco og Goya den nuværende. Manet og de andre moderne har bygget paa Goya, medens Césanne har bygget meget paa Gréco.
En Tilsvarende Byggen paa og Fornyelse ved italiensk Kunst, kan ikke tænkes. Der er i Malerkunst ikke mere at lære af Rafael og Michelangelo – maaske nok i Billedhuggerkunst.
Naa det blev et langt Brev, og som Løn for det venter jeg at faa et fra Dem til Gengæld. Skriv til denne Adresse saa træffer Brevet os. Fra min Kone skal jeg hilse mange Gange. Og vær hilset begge
fra Deres hengivne
J.F. Willumsen