Menu

J. F. Willumsen

1910-09-30

Afsender

Emil Hannover

Dokumentindhold

Kunstindustrimuseet har modtaget en gave, hvilket Hannover har meddelt Willumsen. Det viser sig nu, at giveren ønsker at forblive anonym, samt at gaven skal forblive uomtalt. Hannover beder derfor Willumsen om at holde tæt. Hannover giver desuden afkald på at købe en voksfigur af Willumsen, da prisen er for høj.

Transskription

Kære Willumsen,
I det Gavebrev, der ledsagede den Gave til Museet, hvorom jeg i Middags fortalte Dem, har jeg overset, at Giveren ikke blot ønsker sit Navn fortiet, men at han overhovedet ønsker Gaven i og for sig uomtalt. Jeg beder Dem derfor venligst ikke genfortælle, hvad jeg meddelte Dem.
Hvad Voxmodellen angaar, beklager jeg at maatte give Afkald paa den. Jeg havde tænkt mig netop Halvdelen af den Pris, De nævnte, og da jeg ikke vil byde en Kunstner Halvdelen af hans Forlangende eller overhovedet handle med ham om hans Arbejder, maa jeg i et Tilfælde som det foreliggende renoncere.

Vi kunde dog maaske en Gang tale om, hvad det lille Gitter skulde koste i Bronze. Jeg kunde bedre forsvare at give noget mere for dette varige Materiale end saa meget for det skrøbelige Vox.
Med venlige Hilsener
til Dem og Hustru,
Deres hengivne
Emil Hannover
30/9-10.

Fakta

PDF
Brev

Dansk

J.F. Willumsens Museum
Arkivkasse: A/I/5 - H