J. F. Willumsen
1907-03-14
Afsender
Gerda Wegener
Modtager
Jens Ferdinand Willumsen
Dokumentindhold
Gerda Wegener ønsker at udstille som gæst på Den Frie Udstilling. Erik Henrichsen har foreslået hende at søge til 2. ophængning, da det er for sent til den 1. Hun beder i forbindelse hermed Willumsen om at bese hendes maleri, da hun ønsker hans vurdering.
Transskription
Kastelsvej. 14de Marts.
Jeg har talt med Overretssagfører Henrichsen. Han mener ikke det vil være muligt at bringe det til Udførelse til 1ste Ophængning, da der er saa kort Tid. Derimod foreslog han at forsøge til 2den Ophængning. Men hvis De vil
være så elskværdig alligevel at se mit Billede imorgen c. Kl. 1, saa vil jeg være Dem meget taknemlig, da jeg lægger megen Vægt paa Deres Mening.
Gerda Wegener.
Til Maleren
Hr. Ferdinand Willumsen
verte
Jeg underretter Dem om dette pr. Brev, og haaber det maa naa Dem i Tide, da jeg synes det er for vidtløftigt at forklare pr. Telegram
Omtalte genstande