Menu

J. F. Willumsen

1903-06-02

Afsender

Harald Bing

Dokumentindhold

Harald Bing har modtaget et brev fra den franske kunsthistoriker Robert de la Sizeranne, der meddeler, at han vil aflægge Willumsen en visit i Paris. Bing anbefaler, at Willumsen giver Sizeranne en venlig modtagelse, såfremt han får besøg.

Transskription

Vesterbrogade 152, V.
Kbhvn 2/6/03
Kjære Hr Willumsen,
Man behøver ikke – som De skrev til mig d 22 April – at være naiv for at tro paa de Ord, jeg anførte foran i min lille Bog. "Med Venskab tænker jeg altid paa Dem og paa den Tid da vi arbeidede i Fællesskab.
Derom bærer vel ogsaa Kapitlet Willumsen i Jubilæumsskriftet Vidnesbyrd.
Det glæder mig oprigtigt at høre hvor lykkelig De føler Dem i Deres Ægteskab; en Hilsen til Deres Hustru fra hendes gamle, strenge Chef.
Mr Robert de la Sizeranne, en meget anset og kjendt Kunsthistoriker

i Paris, 9 Avenue de Breteuil, besøgte os ifjor Efteraar, ikke mindst for at gjøre Deres Bekjendtskab. Men da var De jo allerede ueber alle Berge.
Idag havde jeg Brev fra ham, i hvilket han bl.a. meddeler at har har seet Deres Navn og Adresse i en fransk Udstillingskatalog og at han har til Hensigt at aflægge Dem et Besøg.
Saafremt han gjør Alvor heraf, anbefaler jeg ham til en venlig Modtagelse. De vil derved glæde mig og sikkert selv have Udbytte af at gjøre Mr de Sizerannes Bekjendtskab.

Fakta

PDF
Brev

Dansk

København (Danmark)

J.F. Willumsens Museum
Arkivkasse: A/I/2 - B