1894-09-05

9 rue des fourneaux Paris
d 25 August 1894.

Kære Ven.
Jeg har mange Synder paa min Samvittighed; jeg har baade grimme, pæne Synder; en af de grimme er, at jeg ikke i saa lang Tid har skrevet til Dem, naar man ved at man har en grim Synd har man ogsaa en grim Samvittighed, og den har derfor plaget mig i mange Tider, nu kan jeg ikke længere holde den Samvittighed ud, og jeg frigør mig for den. -

Jeg vil nemlig have den Fornøjelse at lade Dem vide fra første Haand af, at jeg skal have den Sorg at Forholdene nøder mig til at komme tilbage til vort København. Mit store Relief bliver mig for dyrt at lave her, vi har ved Maanedens Udgang neppe til at spise os mætte for, vi mene at i København vil al Ting være billigere saaledes at vi ikke skal lide under Trykket af Pengemangel med samme Midler til Raadighed, Det store Relief er jeg et Stykke inde i; men jeg maa dog beregne over et Aars Arbejde paa det

endnu, det er for ikke at opgive det, da jeg nu har sat saa meget Tankearbejde, og reelt Arbejde ind paa det at jeg vælger København, da Forholdene der rimeligvis vil være mig lettere, ellers havde jeg valgt et andet Steds i Europa eller i Amerika, Franskmændene er jeg kede af, det er som Helhed et dumt, meget smaaligt og i allerhøjeste Grad et konservativt Folk,
For Tiden hersker der jo en Dekadence i Kunsten, som er uudholdeligt at disputere længere om, den findes baade hos dem som har for et Par Aartier siden gjord de kolde videnskabelige Opfindelser i Naturalismens

Tjeneste; men den findes særligt hos dem der netop har paa deres Program at reformere, de ere rendte ud i Blødagtighed, i overstaaet krebsegang gaaende Religiøsitet; i en Reproduktion af XIII Siecles Kunst i stedet for Anstrengelse for at opfinde en XX Siecles. det minder mig om raadne Nefleis. Jeg understreger "opfinder", thi jeg mener at en Kunstner paa sit Omraade, afstukken af dets naturlige Grændser er en Opfinder, en Videnskabsmand som Opfinder nye kunstneriske Midler til Udtryk for sin Tanke, og at han som en filosofisk Viden-

skabsmand sysler med sin Tanke, finder nye Tankerækker, vil sige nye Sandheder, som ikke er sagt før, vil finde nye Formkombinationer som ikke har været stillet sammen før. osv. osv. I et Kunstarbejde er der jo en Masse af Faktorer som ere medvirkende, og som man kan anvende saa forhøjes den paatænkte Virkning og som man kan undrage sig for saa slappes Virkningen saa staar man saaledes paa det samme Standpunkt som Dilettanter der lader Modellen holde sine Hænder paa Ryggen for at blive fritaget for at

fremstille dem; dette er Dem maaske ganske tydeligt, jeg vil da forsøge igjen; Et Kunstværk er selvfølgelig som en Taler der fra en Tribune eller fra en Stol taler til sit Publikum, at tænke sig at man skulde lave et (Kunst)værk der ikke henvendte sig til Publikum vilde jo være Nonsens thi Verden bestaar jo af
¹⁾Mennesker og ²⁾Dyr og livløse Ting, i denne Sammenhæng (at det hænder at det kun bliver enkelte af Mængden som forstaar hvad Taleren siger er igjen en anden Ting) Naar Taleren taler til Folket som er kommen for at ville høre ham saa gælder det

naturligvis for ham at tale saa overbevisende som mulig at faa dem revet med; Kunstneren har som Taler til Publikum en Uendelighed af Midler til sin Raadighed, og hvert af de Midler han anvender maa saa anbringes paa saadan en Maade at de udtrykker hans Tanke stærkere. Jeg tænker ikke her paa Maleriet jeg tænker naturligvis paa det jeg selv for Øjeblikket laver og med det som Baggrund vil jeg nævne Dem nogle af de Former (Midler) som jeg kan anvende.
/5 Septemb
Det var et langt Mellemrum det, inden jeg fik Lov at sige

Dem disse Midler, jeg har været syg et Par Dage og maattet holde Sengen; først er der altsaa en ganske ret og slet Flade; saa kan jeg hvælve denne Flade og jeg kan gennembryde den, saa kan jeg sætte to eller tre gennembrudte Flader bag hinanden, saa er den Overflade som jeg kan give denne Flade blank, mat, haard, blød, riflet, kornet o.s.fr., saa er der Stoffet hvoraf den kan laves, der er masivt uigjennemsigtigt Stof i Forhold f.Ex til Glas som er er gjennemsigtigt, og halv Gennemsigtige Stoffer, der er f Ex. en Masse forskellige Former der kan frembringes ved Hjælp af Glas, i det der kan lægges Glas paa Glas og Glas inden i andet Glas, saa kan jeg

ved Hjælp af den Farve som jeg giver Stoffet være i Stand til at give Udtryk vi kender jo hvorledes en rød Farve kan virke behagelig tiltrækkende en anden rød rædselsslaaende, hvorledes en mørk blaa kan virke alvorligt en lysblaa frisk og kold o.s.v. foruden de ganske rene Farver existerer der jo ogsaa urene Farver som i sig selv ikke er lysende saaledes som de rene kan være det; selv om de urene kan være ligesaa lyse. Til alle disse Midler kommer saa endvidere de der ved Hjælp af Liniedragning Formning og hvis det er en Fremstilling af Mennesker deres Stilling Gestus deres

Ansigtsudtryk, hvis der er flere disse Menneskers indbyrdes Stilling og deres indbyrdes Størrelse, idet jeg ved en stor Mand er i Stand til at vise at den lille Mand er en Underafdeling af ham den store, naar jeg ellers lader det udtrykke sig rigtigt og sandt, ogsaa gennem en Figurs Dragt kan jeg have et kraftigt Udtalelsesmidler, naar jeg til Exempel lader den ene være mere "kultiveret" paaklædt end den anden faar jeg en Skale fremstillet som viser en Udvikling fra det til det.
Ja der er saamænd endnu en antagelig Masse af Midler

men det vilde blive altfor indviklet at opskrive i et Brev, jeg vil nu forsøge at arbejde med dem naar blot jeg kan faa Lov dertil, nu er jeg som jeg i de sidste Aar har været vant til midt i Afbrydelse der er noget særligt irriterende stadigt at blive afbrudt saa man skal jage og Boukettens Duft kommer nemt til at mangle, haaber dog at det blive mig forundt at fortsætte i København;
Vi vil ankomme dertil i Dagene om den 19-20 September, saa fik den Udenlandstur til Ende

det bliver da netop 6 Aar siden jeg rejste ud; men jeg smutter nok bort igjen
i København føler jeg mig ikke hjemme skøndt der er alle mine Klæder skaaren, i Paris vilde jeg som sagt heller ikke have bleven, saa faar vi da se, tror De ikke jeg kan faa nogle Elever i København, tror De ikke jeg kan sælge lidt engang imellem   for Penge maa jeg jo have til at arbejde og leve for. De skal faa bestemt at vide Tiden vi ankommer, for hvis De er i Byen saa kunne jeg godt lide at De kom ud paa Banegaarden og modtog en midlertidig forloren Neveu
Mange Hilsener fra os alle Mand Kone og Barn
Dere J.F. Willumsen