1885-07-29

Refsnæs 29 Juli.

Kjære Ven, Da jeg antager at Du i den pinlige Situation, hvori Du er kommen, længes efter at høre et venligt Ord, vil jeg heller ikke vente længere med at skrive Dig til. Tak for Dit lange lange Brev; jeg læste det meget opmærksomt igjennem og jeg nøjedes ikke med at læse det én Gang, jeg læste det flere Gange for rigtig at komme paa det rene med, hvorledes egentlig Sagerne staar for Dig. Nu maa jeg ærlig talt sige, at jeg efter det Dit Brev omtaler ikke finder Grund til at fortvivle; aldeles ikke. Hvad angaar det Rygte som Fotografen (eller hvem det var – plapprede ud med, om at hun skulde være hemmelig forloved med Politifuldmægtigen, saa er virkelig et saadant Rygte - navnlig naar man hører det modsagt af en (Maleren) der har set dem sammen) -

ikke værd at bryde sig om. Det er jo en bekjendt Sag at Folk kan ikke se to unge Mennesker sammen blot én Gang uden strax at lave et Parti ud af dem. Og hvad det angaar, at hun rødmede, da hun saa ham, saa er det heller ikke noget at tabe Modet over. Der hører saamænd ikke meget til at faa Blodet op i Kinderne paa en ganske ung Pige. Og hvis hun var hemmelig forlovet med ham; Politibetjenten, hvad skulde hun saa rødme "stærkt" over da de hilste paa hinanden. Efter hvad Erfaringen har lært mig blive to unge Mennesker, der holde af hinanden, kun undseelige og røde i Hovedet, saalænge de endnu ere uvisse om hverandres Følelser; det at den ene stadig søger at gjætte, hvad den anden føler og tænker og dog er saa bange for at andre skal opdage disse Bestræbelser, det er det der

sætter en i den underlige Tilstand med Uro og Rødmen o.s.v. som baade Du og jeg og enhver der har været forelsket kjender saa godt. Er man først kommen til Klarhed og har faaet Vished om den andens Følelser, saa selv om Forlovelsen holdes hemmelig bliver man pludselig saa salig, oh saa salig. Saa, altsaa, hvis hun og ham, den anden, allerede var forlovede, vilde hun næppe være blev rød. Og, desuden, hun blev jo ogsaa "blussende rød" da hun saa Dig! Hvis hun havde været forlovet, hvorfor saa blive rød i Hovedet over at se en anden ung Mand som hun kjender i forvejen? Det var en anden Sag, hvis hun ifjor havde koketteret med Dig og maaske endog havde givet Dig et Løfte om at vente paa Dig eller saadant noget; saa vilde hun have haft Grund til at rødme (af Skam nemlig) ved at se Dig.

En Ting maa Du gjøre, inden Du arbejder videre henimod Dit Maal, det er: at se at faa at vide hvorledes Sagerne staar med Politibetjenten, om han allerede – hvad jeg ikke kan tro – har erklæret sig eller om han endnu ikke er videre end Du. Det kunde synes at være en lidt vanskelig Opgave at sætte sig; men den er saamænd slet ikke saa svær som det ser ud til.
Husk paa, hvor lille en By det er; hvis de var hemmelig forlovede saa kan Du være rolig for at Rygtet ikke lod sig nøje med at have set dem Haand i Haand; det vilde nok vide ganske anderledes Besked: det vilde nok opvarte med Masser af fantastiske Historier om hvorfor Forlovelsen er hemmelig, hvornaar den skal declareres og hvornaar Brylluppet skal staa o.s.v. Naar Du er fiffig vil Du i en lille By altid kunde danne Dig en nogenlunde paalidelig Mening om de største Hem

2)
meligheder: Saml alle de Oplysninger som "Rygtet" kan give Dig, læg dem sammen og divider med 7 (eller 10 eller et andet højt Tal).
Desuden maa Du huske paa at Du i den gamle Malers Værelse har det mest glimrende Observatorium Du kan ønske Dig. Det skulde da være Pokkers, om de ikke – naar de var forlovede – skulde snyde sig til at spille at Spil Kroket alene eller spadsere lidt alene i Haven.
Og hvis Du ser dem alene sammen blot et Øjeblik, vil Du ikke kunne tage fejl. Det er vigtigere, end Du maaske tror, at faa den omtalte Oplysning. Er det ikke en uudholdelig Tanke, at den unge Pige man gaar og gjør sig Umage for at komme sammen med og for hvis Skyld man har rejst mange Mile, at hun maaske allerede tilhører en anden.

Derfor: den Sag maa Du have i det mindste nogenlunde Klarhed paa, og saa skal Du ikke betænke Dig længere. Hvis hun sagde ja, naar Du talte med hende om 8 Dage, vilde hun ikke sige Nej om Du gjorde det idag. – Og hermed vil jeg saa slutte. Hvis jeg havde Tid dertil vilde jeg saamænd hjærtelig gjerne spendere nogle Dage paa Dig og komme over og staa Dig til med Raad og Daad, men jeg maa hænge grulig i for at blive færdig med mine Sager i en nogenlunde nær Fremtid.
Lev vel, lad mig snart høre godt Nyt fra Dig.
Din Ven
[Sp]Stein.