Menu

J. F. Willumsen

1905-03-24

Afsender

Rudolph Tegner

Dokumentindhold

De Frie Billedhuggeres udstillingshal er rejst hjemme i København. Viggo Jarl mener, at det er Tegner, som nu har det overordnede ansvar for udstillingen. Tegner har dog ikke tid til Jarls "ansvarsvrøvl", eftersom han er i Sevilla med Jens Lund. De arbejder flittigt fra morgen til aften med at gøre studier af folkeliv og arkitektur. Livet i spanien er solbeskinnet, men de døjer begge to lidt med maverne.

Transskription

24 Marts 1905. Sevilla.
Kære Willumsens.
Hjertelig Tak for kortet hertil – Ja, det var jo godt at udstillingen blev rejst - men kedeligt at Jarl bestandigt viser sig fra saa uheldig en Side. jeg havde Brev fra ham i Cordoba. han skrev at jeg maatte tage ansvaret for udstillingen, da det var mig der havde forceret opførelsen af Bygningen - - jeg er lykkeligvis saa solbeskinnet i øjeblikket saa jeg ikke har tid til at beskæftige mig med hans ansvarsvrøvl.
- De kan tro her er dejligt at være –, Italien er mellem os det rene vand i Sammenligning - Lund og jeg slider fra morgen til aften med tegning og maling. – jeg har allerede nogle og tredive Tegninger, af alt mellem Himmel og Jord som interessere mig. – af Danserinder, Hanekampe, Domkirker, Broer, Floder, Solnedgange Palmehaver, Tiggere, Helgener, Donnaer o.s.v. Om et par Dage tage vi op til Ronda og vil saa i Paasken vende nogle Dage tilbage til Sevilla, jeg haaber da De vil sende mig et par Ord igen – Vi har selvfølgelig stadig en drøj kamp at bestaa med Maden, der er utrolig pebret og maverne; men forhaabentlig klarer vi os –
Til Slut haaber jeg at De begge, kære Willumsens, befinder Dem vel uden for mange trykkende Bekymringer –
Hjertelig Hilsen fra Deres ven Tegner og fra Lund.

Fakta

PDF
Brevkort

Dansk

Sevilla (Spanien)
Paris (Frankrig)
  • Córdoba, Spanien
  • Ronda, Spanien
  • Sevilla, Spanien

J.F. Willumsens Museum
Arkivkasse: A/III/4 - TU