Menu

J. F. Willumsen

1905-04-21

Afsender

Rudolph Tegner

Dokumentindhold

Tegner og Jens Lund er nået til Tanger i Marokko. Tegner er fascineret af byens mennesker, der dog er svære at få lov til at afbilde. Han spørger om hans værkgruppe er optaget på salonen i Paris, og han ser af div. kritikeres artikler, at De Frie Billedhuggeres udstilling hjemme i København har været en succes.

Transskription

Afrika – Marocco – Tanger.
21 April 1905.
Kære Willumsen.
Som De af dette Kort vil see ere vi nu naaede til Afrika med godt Helbred o.s.v.
De kan tro det er interessant at see alle de mærkelige Typer herovre – men det er ikke muligt at komme til at tegne dem, da Muhamedanerne, jo ikke maa lade sig afbilde – vi gør os de utroligste Anstrengelser for at faa fat paa nogle, men hidtil uden Held.
Om et par Dage tage vi tilbage til Sevilla hvor vi dog kun blive to Dage derfra til Granada. –
De vil nok skrive mig til om min Gruppe er antaget til Salonen og hvor den staar?
Af Kritikkerne jeg har seet fra de frie Billedhuggeres Salon fremgaar det at vi har haft en smuk succes.
Jeg haaber De og Deres Kone er ved godt Mod og godt Helbred?
Hjertelig Hilsen fra Deres ven
Granada Poste Restante. Rudolph Tegner.

Fakta

PDF
Brevkort

Dansk

Tanger (Marokko)
Paris (Frankrig)
  • Sevilla, Spanien
  • Granada, Spanien
  • Tanger, Marokko

J.F. Willumsens Museum
Arkivkasse: A/III/4 - TU