1919-10-29

29–X–19
Kære Willumsen!
Nu skal De høre. Deres Brev med Deres Stilling til Udstillingsspørgsmaalet, har jeg naturligvis gjort Medlemmerne af den frie Udstilling bekendt med.
En stor Del af Kunstnerne er nu kommet til det Resultat, at de hellere vil stryge Medaillerne end se Dem forsvinde fra Udstillingen. Ja Rohde er endda gaaet saa vidt, at han vil anbefale, at stemme imod Medaillerne; Han er endda Idéens Fader, jeg mener den med Medaillerne.
Er De saa ikke tilfreds?
Vedtaget er det ikke endeligt da vi ikke har haft Medlemsmøde endnu, men der er sikret et stort Flertal.

Jeg er i ethvert Tilfælde glad ved at der er gaaet Saaledes.
Nu skal vi have vor Aarlige Udstilling i Aarhus og er begyndt at samle Billeder dertil.
Fra Kampmann i Aarhus er der en meget kraftig Opfordring om at sende Arbejder fra Deres Haand.
Da De nu havde sendt mig dette Brev, forbød jeg at sende noget Arbejde af Dem før vi havde forhørt os hos Dem. Jeg vil nu spørge

Dem Willumsen; Maa vi faa Lov at skaffe nogle af Ders Arbejder til Aarhus nu da Medaillespørgsmaalet er saavidt ordnet?
Kan De ikke telegrafere Deres Svar. De behøver ikke at staa andet i Telegramet end "Ja." Willumsen
Saa er vi alle Fornøjede.
Det Offer maa De bringe nu da Rohde med blødende Hjærte har bragt sit.
Iøvrigt ligger alle den frie Udstillings Kunstnere paa Maven for Dem.
Mere kan De ikke forlange.

Her gaar alt sin slingrende Gang hverken bedere eller daarligere end da De forlod os.
Vi haaber alle her at De og Deres Familie befinder sig godt.
Mange hjertelige Hilsner
fra Deres hengivne Ven
SW.
Min Kone beder Dem hilse Deres Kone (jeg naturligvis ogsaa).