Menu

J. F. Willumsen

1889-02-13

Modtager

Johan Rohde

Dokumentindhold

Rohde har frarådet Willumsen at rejse til Spanien, før foråret begynder. Willumsen vil rejse dertil alligevel, da det er billigere end at blive i Paris.

Transskription

Paris d. 13 Februar 1889.

Kjære Rohde.
Tak for Brevet først og saa Tak for Interessen og for Ulejligheden med de nøjatige Oplysninger de maa have haft.; men nogle enkelte Modsigelser kan jeg ikke lade gaa upaaagtet forbi. Hele Deres Brev gaa ud paa at raade mig fra at tage derned paa denne Aarstid, og dog udbryder De: "Lykkelige Mand, der skal til Spanien". og "hvem der kunde gjøre Dem Følgeskab". Det er ikke fordi at jeg ikke skulde vilde følge Deres velmente Raad med ikke at tage derned, tvertimod hvis jeg kunde saa rettede jeg mig efter dem. thi hvis jeg vilde vente med at rejse derned til Foraaret kom, saa faar jeg ikke Raad dertil, nu derimod vil det ikke blive meget dyrere, Rejsen indbefattet, end at blive her i Paris, som dog ikke byder mig stort mere (paa denne Aarstid) det koster mig c. 220 Fr hver Maaned.
det bliver i 2 Maaneder 4.40 Fr.
i Spanien koster Oph. efter Krøyer c. 140.
altsaa 280 og Rejsen bliver 2.20 Tog R.
tilsammen. 500 Fr, altsaa Forskellen er 60 Fr.

Saa kommer jeg lige tilbage til Udstillings Tiden og Foraarspariserlivet, og jeg har faaet set Spanien for en 100 Fr extra. (rejser paa 3de Klasse)
jeg synes det ser meget smukt ud paa Papiret idetmindste - og endeligt er det Spanien jeg vil sé og det er ikke for at rejse til et andet Klima, hvis ikke Spanien skulde presentere sig i sin Ejendommelighed i Begjyndelsen af Marts, paa hvilken Tid vi ankomme, saa gjør den det nok i Slutningen af April eller i Begjyndelsen af Mai da jeg tager hjem - Synes De ikke selv at dette Resonnément ser meget pænt ud ? - Jeg venter kun med Længsel efter Deres mig lovede Adresser, som jo er gode at faa Forstand af og Mad efter.
Lige i dette Øjeblik faar jeg Brev fra Ancker om at møde ham i Aften paa en Kuskekneipe for at aftale Rejsen til Sp.
De skal faa mange extra Tak hvis de bringer mig en flink Tegner ud af min Kjæreste.
Deres

J. F. Willumsen

Fakta

PDF
Brev

Dansk

Paris (Frankrig)

Tilg. 392, Håndskriftsamlingen, Det Kgl. Bibliotek.