Menu

J. F. Willumsen

Ca. 1916-10

Dokumentindhold

Knudtzon har oplyst omstændighederne omkring Jerichaus død, og Willumsen takker derfor.
Derudover har Willumsen betvivlet, at Knudtsons maleri er udført af El Greco, og han besvarer en række af Knudtzons spørgsmål desangående.

Transskription

Jeg har modtaget begge Deres Breve, kun med nogle Timers Mellemrum.
Vi er Dem meget taknemlig for Deres fyldige Beskrivelse af Jerichaus Død og af den Tid som gik forud. Vi er begge meget bevægede ved at høre at han har gjordt Ende paa sit Liv. Da han selv søgte Døden har han jo faaet den Hvile som han ønskede. Man skal ikke beklage de Døde. Derimod den stakkels Familje. Vi kender Moderen, Tante Birch og Bedstemoder Birch gennem mange [Aar] og vi ved at det maa have været et haardt Slag for dem.
Vær saa venlig hvis De skulde se dem at give dem vor Hilsen og vor største Medfølelse. Fra Jerichau havde vi den 2 August et Brevkort, det [maa] have været skrevet kort før hans Død. Der stod blandt anden "Ægteskabet blev ikke til noget["]. Vi havde været noget sammen i Spanien i fjor Efteraar.
-
Det har interesseret mig at se et Fotografi af Thiis gamle Mand. Men desværre var det ikke ledsaget af nogen Beskrivelse, saa det er helt

umuligt for mig at danne mig noget Begreb om Billedets Virkning.
Det ser noget tungt og træskaaret ud, hvilket ikke er helt gode Tegn. Kraven er ikke rigtig. Den var i Mode omkring 1600 og da ikke i Venedig men i sydlige Egne.
Kraven paa Deres Portræt tyder ogsaa paa en lidt senere Tid end 1570.
I Thiis Portræt er det Udtrykket om Munden der virker mest Grecosk paa mig, tillige med det højtsiddende Øre.
Det er en meget vanskelig Ting at attribuere Portrætter. Der er som Regel saa lidt at holde sig til, navnlig naar der ingen Hænder er. Med figurrige Komposition gaar det langt sikkere. Der er Hoveder Hænder Fødder Stilling. Komposition de enkelte Typer. Baggrunde med Træer og Arkitektur m.m.
Men [D]e stille mig flere Spørgsmaal som jeg nu skal forsøge at besvare:

1
Jeg husker et Grecoagtigt i Portræt Brera Milano, Numeret har jeg ikke her hos mig. Ogsaa flere i Prado, der gaar for Tintorettoer, men jeg synes ikke de kan være af ham. Ved at se dem paa dem flere Gange med Maaneders Mellemrum, opgav jeg dem. De er ikke fotograferede.

2
De siger; at De ikke forstaar Dem paa Billedets Teknik, ja at De helst vil holde Dem udelukkende til Indholdet. Jeg mener, at det er nødvendigt at forstaa sig paa begge Dele. Da jeg er Maler har jeg vel særlige Forudsætninger til at forstaa Teknikken.
Men forøvrigt mener jeg noget andet ved Teknik end hvad Kunsthistori[k]erne almindeligvis mener. Hvis min Bog engang kommer ud, vil De forstaa hvor stor Værdi den har.

3)
Hvorfor deres Portræt virker spansk, fordi det er malt i en Periode da Dragter og Haarklipning var efter spansk Mode, og saa paa det lange smalle Ansigt. Men husk paa at den samme Mode var ogsaa i Frankrig paa den Tid.

4)
Det urigtige i at stille Deres Portræt til Sammenligning med Galleriets er en Følge af at Greco forandrede sig overordentligt stærkt i Løbet af ganske faa Aar. De har vel neppe set Grecos Portræt af den rødskæggede unge Mand der er i Wien, da det er gemt hen i Depotet. Det ligger forud for Galleriets, svarer omtrent til Perioden Døberen Johannes Henrettelse. Og hvilken Forskel er der ikke i de to? Det er som en hel anden Malers Arbejde; men det passer udmærket ind i Rækkerne og saa har vi Traditionen og den falske Signatur fra 1600 som en Borgen for at det er af ham.
Det var vist alt.
Endelig maa De ikke kalde Galleriets Portræt for en Rabbi. Manden er ikke Jøde. Han hørte til denne østerlandske venetianske Type, som vi endnu kan se gaa igjen hos Gondolierne. Han kan muligvis være fra en af de venetianske Kolonier paa de græske Øer. Jeg har haft Fotografiet af ham med paa en Rejse til Kreta og Grækenland og talt med Grækere derom.

Og til Slut, den saakaldte Greco Klynge i München kender jeg
jeg har korresponderet med dem.
Mejer-Graefe er en gammel Ven af mig og Aug L Meyer har jeg truffet ved et Tilfælde. Han stikker ikke dybt.
Han har været i Spanien og hold Foredrag over Greco. De kan jo nok tænke at han ikke kan lære Spanierne noget.
I Spanien hvor et hvert dannet Menneske kan Greco som sit Fadervor. Rejser man paa Jærnbane kommer man straks i Diskucion om Greco. Jeg vil ikke sætte paa Prent hvad Spanierne mener om hans Foredrag – Men denne Klynge hylder det bekjendte militariske ["]Deutschland über Alles", og "naar man engang har sagt noget, maa han blive ved med at sige det samme selv om det er galt." (Som forøvrigt ogsaa en Dansk har sagt).
Der var en Mand der hed Zottman han lavede en Bog om Bassaniernes Kunst. De[n] var slem. Naar jeg skriver til en Museums Direktør i Italien for at spørge ham ud, om det kan være rigtigt det Zottmann har sagt, svarer Direktøren Åh den ulykkelige Bog af Zottmann

Samme Zottmann tog sig over i et Tidskrift i Kristelig Kunst at tillægge Greco en lang Række nye Billeder han fandt paa Gallerierne. der var ikke et -
Saavidt jeg ved har ingen af disse Folk set Galleriet Portræt, men det er maaske netop af den Grund at De kan henføre det til den spanske Periode -
Men De har jo Lov til at lægge hvor De vil og jeg hvor jeg vil. Jeg skal ikke indlade mig paa nogen Kamp desangaaende. Jeg skal nok tømre min Opbygning solidt sammen.

Omtalte genstande


El Greco: Mandsportræt (1570-75)
Olie på lærred, 116 x 98 cm.
Statens Museum for Kunst, KMSsp146
www.smk.dk, public domain

J.F. Willumsens bog: La Jeunesse du Peintre El Greco (1927)
G. Crès & Cie, Paris

Fakta

PDF
Brevudkast

Dansk

J.F. Willumsens Museum
Arkivkasse: C/III/6 - GrecoBogen