Julius Paulsen

I 1879 starter Julius Paulsen på Kunstakademiet. Han har svært ved at forene sig med skolens undervisningsprincipper, og han forlader akademiet i 1882 uden at tage afgang. Samme år får han sin debut på Charlottenborgs Forårsudstilling. Paulsen er en populær portrætmaler i sin samtid. Han er optaget af lys og farve - og den nære familie er et gennemgående motiv i hans malerier. Paulsen bliver introduceret til skagensmalerne af Karl Madsen, og i 1885 rejser han ud på sin første udlandsrejse sammen med P.S. Krøyer, Anna og Michael Ancher samt Viggo Johansen, som han har mødt på Kunstakademiet. Turen går til Belgien, Holland og Frankrig.

Paulsen udstiller på Verdensudstillingen i Paris i 1889 samt i 1900, hvor han tildeles guldmedalje. Han er medlem af Den Frie Udstilling (1891-92), men melder sig ud, så han samtidig kan udstille på Charlottenborg. Han udstiller herefter flere år som gæst på Den Frie Udstilling, og i 1909 afholdes en større retrospektiv udstilling af hans værker samme sted.

Paulsen er medlem af Akademirådet (1902-1911) og Gallerikommisionen (1905-1911), og i 1909 er han medstifter af Malende Kunstneres Sammenslutning. I 1912-1913 rejser han rundt i Spanien sammen med J.F. Willumsen. Her opkøber han fotografier af Tintorettos og El Grecos værker, som bliver en del af hans omfattende fotografisamling. Derudover opbygger Paulsen en privat kunstsamling, som hovedsageligt består af landskabsmalerier af danske kunstnere.
Fra 1908 til 1920 er Paulsen professor på Kunstakademiet, og i 1926 afholdes en separatudstilling med hans værker på Charlottenborg.

Referencer

Anne Cathrine Wolsgaard Iversen (red.): Julius Paulsen. Ordrupgaard, 2002