Menu

J. F. Willumsen

1913-09-12

Modtager

Emil Hannover

Dokumentindhold

Afventer resumé

Transskription

12 Sept 1913
Kære Hannover.
Tak for Hilsnen De sendte mig til Festen.
Ja Tiden har lagt Afstand mellem os – jeg tilføjer: en større Afstand endnu end der oprindelig var.
Men alligevel vi er nu blevne saa gamle, at vi ikke skal være smaalige –
Fornærmer vi hinanden den ene Dag, kan vi sku glemme det den næste,– i al Fald den Slags Fornærmelser der her kan være Tale om–
Vi er vel begge blevne Mennesker med et overlegent Syn paa den Smule Tilværelse vi har at leve i

Dorph sammenligner mig, i et Brev med en Bjørn i en PorselænsButik – Han har maaske Ret, jeg kender det ikke. Men er De virkelig af Porcelæn? Jeg tror det ikke? Skør er De!!
Mange Hilsner til Karen, min Ungdoms Veninde –
Deres
J.F. Willumsen

Fakta

PDF
Brevudkast

Dansk

Hellerup (Danmark)
N.V. Dorph
Karen Hannover

J.F. Willumsens Museum
Arkivkasse: A/I/5 - H