1904-11-19

Ystad 19 Nov. 1904.
Kjære Willum!
Tak for Dit Brev og Hilsnerne fra Din Edith. Jeg var just hjemme på et lille Besøg, og fik Dit Brev nu ved Tilbagekomsten til Ystad. Imellem Linierne læste jeg da, at Du har været hos Lachmann og afgjort Mellemværendet. Mon Du da har været her mens jeg har malet på Saltsjöbadets Strand? Jeg kom herover i de første Dage af Juli og har været her siden. Det var jo ærgerligt, at Lachmann ikke syntes om Billederne; jeg vidste, at de alt var opsatte, og har brændt af Interesse for at se dem. Men det

II
lader sig jo ikke gjøre, da mit Forhold til ham jo ikke er af venskabelig Art. Jeg kan da iallefald ikke selv anmode om at komme derud til dem. Du skriver, at vi er Konkurrenter med Badebillederne. Således kan jeg ikke set det; tværtimod glæder jeg mig meget over at vi maler beslægtede Motiver! Vi går da formodentlig begge med beslægtede Tanker om Lys og Sommersol og nøgne Legemer og Skønhed. Det ligesom bringer mig et Plus af Glæde ved mit Arbejde. Dit Billede er altså også meget stort, og Dine Figurer legemstore? Jeg længes efter at høre lidt nærmere derom, og håber, at Du

III
strax kommer i Skrivehjørnet ved Modtagelsen af min Epistel. Jeg er endnu ved Studierne, og får næppe begyndt på det store Billede før efter Nytår, og bliver næppe færdig før til Høsten. Jeg havde nemlig min Compositions-Skitse med til Køpenhamn og viste Frølich den, og havde den Glæde, at han fandt den "aldeles dejlig" og ikke kunne ønske sig en eneste Ændring i den. Jeg har også arbejdet meget alvorligt på den og ikke componeret Billedet før jeg ligesom havde det hele Motiv i Blodet. Det er ikke det samme, hvortil Du i sin Tid såe en meget lang Skitse. Det jeg nu maler er 7 Officerer som rider i Bad; smukke

kraftige gymnastiserede Skikkelser. Og jeg anvender al min Kundskab, akademisk antikiserende og moderne sportslig til at skabe Skikkelserne så smukke som jeg kan, ligeså Hestene. Jeg kom egentlig herover for at male det første Billede med de mange Dragoner; men alt som jeg havde dem til Model, blev jeg ked af dem, de var mig for grove og grimme for bondeagtige, og jeg bryder mig ikke om at male Bønder. Så fik jeg Officerer til at sidde for mig og Fuldblodsheste dertil; det er noget for mig.
Af de Studier, Du havde udstillet på den "den Frie" iår kan jeg tænke mig lidt til af Dine badende Børn; der var Drengeskikkelser imellem som jeg

V.
syntes udmærket om. – Jeg gjør mine forreste Figurer et halft Hoved over naturlig Størrelse, ellers er jeg bange for, at de i store Omgivelser kommer til at virke for små. Til en af de nærmeste Ryttere bruger jeg Mogens til Model; han er nu næsten lige så høj som jeg og gjennem Sport og Selvøvning meget kraftig og smukt udviklet, navnlig med en aldeles atlethisk Overkrop; og hans Hoved er jo smukt; han rider i al sin blonde Hårpragt Side om Side med en ung Baron v. Höpken, Typen på en spinkel men fint bygget Adelsmand med Guldarmbånd om det ene Håndled, fint friseret og profileret! Jeg har hidtil været meget bange for

VI
de nøgne Figurer; men nu mens jeg tegner de over-legemstore Kartoner, forsvinder min Ængstelse, da jeg egentlig synes det går så let for mig. Nu er jeg bange for de store Heste; men når jeg får tegnet store Kartoner til dem, svinder forhåbentlig også de Bekymringer. - - Du taler om at trænge til Medgang. Kære Ven! det gjør jeg også – og håber Alt af dette Billede. Jeg sætter mig i meget stor Gjæld for at gjøre det; men nu kan jeg ikke udholde at leve på en Halv længere. Det er på en Måde godt, at jeg er hjemmefra lidt. Misse er desværre stadig syg og ligger nu igjen; det trykker mig naturligvis meget hjemme; men jeg kan tildels glemme det under Arbejdet her. – Skriv nu igjen Willum og lad os på den Måde tale lidt oftere sammen. Skriv [nu] lidt nærmere om, hvordan I

begge lever og har det. Vi havde 17 Aars Bryllupsdag igår og er trods alt

meget lykkelige med hinanden. Hjærtelige Hilsner til Edith og Dig. Oscar.