Menu

J. F. Willumsen

1919-09-24

Afsender

Laurits Tuxen

Dokumentindhold

Tuxen tror ikke, at Italien er klar til at afholde den internationale udstilling i Venedig. Han har skrevet til Vittoria Pica derom, men får næppe svar, før Willumsen rejser fra Nice. Den danske stat afviser at give et tilskud til udstillingen.

Transskription

DAGMINNE, SKAGEN
24-9-19.
Kære Willumsen!

Jeg naar ikke at komme til København før Fredag d. 3die Octbr og da er Du vel desværre rejst?
Du giver mig nok Din nøjagtige Adresse i Nizza. Jeg har paany skrevet til Pica, men kan næppe vente Svar før Du rejser.
Jeg kan nu ikke faa i mit Hoved at der er tilstrækkelig Ro i Forholdene til at det kan

blive til Alvor med den Udstilling – nu faar vi se! Hvordan jeg skal bære mig ad med at faa den lavet sammen, staar mig ikke rigtig klart; og saa er der ogsaa Spørgsmaalet om Udgifterne ved Pakning o-s-v. Jeg har nu spurgt Pica om Udstillingen betaler alt.
Vor Stat betaler ingenting, det staar mig ganske klart.
Tak Din Kone for de morsomme Fotografier. Nina

siger at hendes lykkedes ikke. Heroppe driver vi for Tiden Jagt, og maler ikke. Rigtignok er der for hvert Aar mindre Vildt, men Jagtpromenaderne kan jo være ganske morsomme endda; man ser med andre Øjne paa Naturen end under almindelige Forhold.
Saa ønsker jeg Dig en god Rejse, og et godt Udbytte af Vinteren i de solbenaadede Lande, og med en Venlig Hilsen til Dig og Din Hustru fra os alle er jeg
Din
LTuxen.

Fakta

PDF
Brev

Dansk

J.F. Willumsens Museum
Arkivkasse: A/III/4 - TU