1904-05-10

Charlottenlund 10 Mai.
Kjære Willum!
Jeg skammer mig over ikke forlængst at have sagt Dig Tak fordi Du gjorde mig den store Tjeneste at pakke min Freske ind og få den afsted igjen; men jeg har haft så meget at gjøre om Dagen, og så om Aftenen er man træt. Men nu takker jeg Dig rigtig hjærteligt; Du har lettet en Sten fra mit Hjærte dermed. Jeg véd jo godt hvilken Tid

sådant tager i Paris og hvilket Besvær det er; men sig mig hvem man skulde bede om sådan noget uden netop den, som man føler sig nær knyttet til. – Nå – det var jo ellers en skidt Affære for mig. Jeg havde gærne lydt Dit Råd og indsendt den til den gamle Salon; men her sad Heyerdahl og fortalte mig om sin Indflydelse og sit Venskab med den altfomående Thaulow; og da jeg ved en Lejlighed var sammen med Bjørnstjærne Bjørnsen,

som i årevis har interesseret sig levende for min Fresko, og vi talte om Paris og Muligheder for mig dér, så sagde han også strax Fritz og skrev et Par Ord til Fritz – og Fritz skrev til mig at han strax o.s.v. og så har han åbenbart ikke rørt en Finger.
Din Idé med en Fremmedudstilling synes jeg er udmærket – jeg håber Du sørger for at jeg bliver Medlem når den Tid kommer – men blot ikke at alle mulige går med Håb snarest at knibe ud fra Den Udstilling for at komme

til at udstille på den rigtige franske Salon. Tag iforvejen Reservationer mod den Fare. Jeg tror godt at man kunde leve som Fremmed i Paris og befinde sig godt og indrette sig derpå og derefter; men Mennesker med vort Naturel kommer aldrig til at knytte os til Franskmænd, ligesom de aldrig vil synes om os. – Jeg tager til Ystad i Sommer for at male nøgne Mænd og Heste. Fortalte jeg Dig, at jeg lige har malet Anders Hvass? det er nu på Udstillingen. – Misse har det jævnt godt, dog kun langsom Bedring. Hils Edith fra os.
Din Ven Oscar Mathis.