Menu

J. F. Willumsen

1911-01-14

Afsender

Laurits Tuxen

Dokumentindhold

Efter meget besvær er der endelig givet 15.000 kr i statstilskud til Verdensudstillingen i Rom. Tuxen beder om Willumsens fuldmagt, så han kan få værker udleveret til udstillingen.

Transskription

Rosenborg d. 14de Jan 1911.
Kjære Willumsen!
Nu er det vel snart paa Tiden at jeg lader Dig høre lidt om Udstillingen, der endelig har taget fast Form.
Naar man har Tid og Kræfter kan det være meget rart at lave saadan noget, men der fordres rigtignok ikke saa lidt af begge Dele. Og saa alt Rabalderet ovenpaa! Ja, Du kjender jo Pappenheimerne: Oscar Mathiesen – Soya Jensen – Petersen Balle – dem maatte jeg ud for ved et Rabaldermøde af den rigtige Slags. Og saa maatte jeg endda holde gode Miner til slet

Spil, da jeg havde forpligtiget mig til ikke at være for stejl, saadan at Sagen gik over Styr. Der var jo nemlig til en Begyndelse skrevet fra Udenrigsministeriet til Italien at vi ikke deltog. Saa naaede jeg gennem ihærdigt Arbejde til at man skrev om igen, at der alligevel vilde blive sendt en Delegeret derned, og tredie Gang havde Udenrigsministeren ikke Lyst til at give Ombud.
Naa, Enden blev altsaa at vi fik Statstilskud, 15000 Kroner.
Og Enden blev ogsaa at den post festum valgte Komité gik ind paa min Liste. Skovgaard og Ring var i Hovedsagen enige med mig, og Harald Holm sagde ikke et Muk. Billedhuggerne fik deres Krig frem med særlig Komite, Schultz Formand, Bonnesen og Mortensen.

De respecterede nu ogsaa min Liste, men saa skal Schultz med og stille op. Jeg har nu arbejdet sammen med ham før, i Paris, og da gik det meget godt.
Nu gælder det at faa assureret, og det ladet til at blive en pebret Historie. Der var just en Agent hos mig nu, og han mente det blev noget som 2½%, med andre Ord en Halv Snes Tusind Kroner! saa bliver der ikke meget at more sig for.
Tror Du ikke der skal en Fuldmagt fra Dig for at faa Dine Sager udleverede?
Nu skal vi jo snart til at pakke.
Jeg haaber Klatterne paa din Sø er tørrede i Mellemtiden, for vi maa jo rulle Billedet sammen paa en tyk Cylinder.
Jeg haaber Du svælger i Sol og Malerglæde. Her har det været mere nederdrægtigt mørkt, end jeg nogensinde kan

mindes. Jeg har nu alligevel ikke haft Tid til at arbejde, saa for den Sags Skyld gjorde det mig ikke saa meget. Har Du hørt noget om Nordspanien? Dér skal være storartede Typer, langt bedre end i det sydlige.
Om en Maanedstid rejser vil til Rom, hele Familien, muligt for et længere Ophold; jeg synes jeg kan undvære Skagen lidt igen.
Maaske ses vi dernede?
Venlig Hilsen til Dig og Din Hustru
Din
LTuxen.

Fakta

PDF
Brev

Dansk

København (Danmark)

J.F. Willumsens Museum
Arkivkasse: A/III/4 - TU