J. F. Willumsen
1903-02-05
Afsender
Oscar Matthiesen
Modtager
Jens Ferdinand Willumsen
Dokumentindhold
Matthiesen har meldt sig ud af Selskabet for Dekorativ Kunst, og han foreslår, at Willumsen gør ligeså. Han er utilfreds med udvalget på foreningens udstilling samt den behandling, han har fået af udstillingskomitéen. Matthiesen slider med arbejdet i Menton på Palais Carnolès, og han længes efter en samtale med et fornuftigt menneske, som interesserer sig for sjælelivet. Han takker Willumsen for sidst i Paris, og han ønsker, de havde mere med hinanden at gøre. Afslutningsvis anbefaler Matthiesen Ellen Keys bog Barnets århundrede, som han tror Willumsen vil finde interessant.
Transskription
"Villa la Paix." Cabbé Roquebrune.
Alpes Maritimes.
5 Febr.
Kjære Willum!
Så kom jeg dog før Dig med at melde mig ud af Selskabet for dekorativ Kunst. De har nemlig ikke udstillet en eneste af mine Tegninger, da de "havde disponeret over Pladsen" inden min Anmeldelse, der kom for sent, kom dem i hænde. Jo de har ophængt de to små Skitser til Lofterne, men ingen af de Detailletegninger, som giver noget Begreb om, hvorledes et så-
II
dant Arbejde udføres. Jeg blev så lynende gal på P.V.J. Klint, som har lovet mig at tage sig af mine Sager og hænge Dem pænt op, at jeg lige strax skrev og skældte ham ud og udmældte mig af Foreningen. Ligeså til Hans Tegner, fra hvem jeg fik Meddelelsen. De har åbenbart haft andre Planer end at ordne Udstilling efter Medlemmernes Ting; og jeg ser også af Aviserne, at det nærmest er en Møbeludstilling med Tillæg af Bijutterie. Hvis Du vil melde Dig ud, vilde jeg ønske at Du ville gjøre det med det samme; thi hvad
III
der hænder mig den ene Gang, kan hænde Dig den anden. På nogensomhelst collegial Hensynsfuldhed kan man aldrig regne med danske Kunstnere. Tænk på det.
Og så Tak for sidst i Paris Du gamle! Jeg havde egentlig for længst villet skrive til Dig og Din Kone; men jeg har måttet tage så stærkt fat i Arbejdet for at få ordentlig Gang i det efter min lange Fraværelse, at det ikke er blevet før.
Jeg var så glad ved at være sammen med Jer og ønsker ofte, at vi kunne have mere med hinanden at gjøre, end Forholdene
byder os det. Hernede har jeg ikke et fornuftigt end sige et begeistret Menneske at tale med; ikke En, som interesserer sig lidt for Udviklingen af Sjælelivet; ja end ikke En som aner noget om, hvordan det har udviklet sig. Jeg slider fra Dagen begynder til Solen går bag Bjærgene, stadig i Relieffer; så skriver jeg hjem til Misse, som stadig ligger endnu; så læser jeg en Timestid i Sengen – og føler mig ene. Du skulle læse "Barnets Aarhundrede" af Ellen Kai; der er mange Tanker i den, som ville interessere og glæde Dig og Din Kone. Giv Du hende et Kys fra mig – det kan jo aldrig være farlig, når Du selv gjør det! Og lev så vel begge to – og skriv lidt til Eders Ven
Oscar Matthis.
Omtalte genstande
Ellen Keys bog: Barnets århundrade (1900, da. 1902)