J. F. Willumsen
1905-04-12
Afsender
Oscar Matthiesen
Modtager
Jens Ferdinand Willumsen
Dokumentindhold
Matthiesen har truffet både Jacob Lachmann og Willumsens far, som han begge har drøftet Willumsens værker med på Den Frie Udstilling. Matthiesen mener ikke, at Jan skal blive ingeniør, hvilket Juliette ønsker. Han synes, at Jan istedet bør gå kunstnervejen og komme i lære hos Willumsen. Afslutningsvis nævner han, at Ediths udstillede bronzer er smukke, og han spørger, om Willumsen virkelig har til hensigt at rejse hjem fra Paris.
Transskription
Charlottenlund 12 April.
Kjære Willum!
Nu kommer Fortsættelsen på mit forrige Brev. Dog tænker jeg at andre – ligesom jeg, glade over Dine Arbejder iår – har skrevet til Dig og berettet om den Anderkendelse, som bliver Dig til Del rundt om iår. Hannovers Artikkel i Politikken har han vel sendt Dig.
Det kan vist glæde Dig at høre, at jeg har truffet og talt med Din Fader på den "Frie"; han havde allere[de] før Aabningen gjort sig bekendt med Dine Arbejder, gik åbenbart daglig på Udstillingen for at høre hvad Folk sagde om Dine Ting, og for
II
i virkelig Beundring for dem, at se dem atter og atter, og få en Passiar med – fr. Expl. mig, og høre min Mening. Din har han jo hørt før og – tvivlet på; denne Gang tror jeg ikke han tvivlede mere. – Så traf jeg forleden Dag Lachmann på d' Angleterre ved en Kop Kaffe; og trods det spændte Forhold kunne jeg ikke dy mig for at gå hen og "gratulere" ham til de overdådigt dejlige Billeder, som han havde erhvervet hos Dig! Han havde nær fået Kaffen forkert i Halsen, og vidste aldeles ikke, hvad han skulle svare i første Øjeblik. Og jeg lod det regne ned med Ros og Beundring over
III
Dine Compositioner. Han indvendte da, at den lille Piges Alder ikke stod i det rette Forhold til Moderens i voxende Skala; jeg gav ham lidt Ret, men lagde da alle Indvendinger øde med Hævdelsen af den absolute kunstneriske Frihed. Jeg morede mig kosteligt over ham!
Du Willum – jeg har for ikke at bryde ind i Dit Følelsesliv malplaceret, ikke tidligere skrevet til Dig om Dine Drenge. Men nu vil jeg dog sige Dig, at de begge er meget ejendommelige og søde. Det skulle glæde mig meget, om Du fik Jan over til Dig i Lære; der kan vist nemlig ikke være mindste
Tvivl om, at han må gå Kunstnervejen. Dér er hans Interesse og Evner. Og det er på disse Evner, at han hele Skoletiden igjennem har hævdet sig sin Plads mellem Lærere og Kammerater. Hverken han eller Bode har egnet sig for "de exakte Videnskaber", og har vist haft overmåde ringe Udbytte af de mange Skoleår. Juliette tager sikkert Fejl, hvis hun tror at Jan kunne blive Ingeniør; han ville aldrig kunne studere; men tegner og tænker i den Retning udmærket. Vil Du bruge mig til noget i denne Sag er jeg rede. Forældreret skal Du ikke bryde Dig om; den vil Naturen give Dig mere end nogen Lovbestemmelse!
Nu fik jeg ikke skrevet om Ediths Broncer, og det har dog længe ligget mig på Sinde; de ere rigtig nydelige og smukke i Følelsen; står godt
på Udstillingen og betragtes sikkert med Glæde af mange. De hjærteligste
Hilsner fra Misse og mig til Eder begge. Din hengivne Oscar Matis.
Peter Vilhelm fortæller at Du er ked af at være i Paris og kommer herhjem
Fakta
PDFDansk
Emil Hannover
P.V. Jensen-Klint
Jacob Lachmann
Bode Willumsen
Edith Willumsen
Hans Willumsen
Jan Willumsen
Juliette Willumsen
J.F. Willumsens Museum
Arkivkasse: A/II/4 - M
Omtalte genstande
J.F. Willumsens maleriserie:
Moder og datter i tre alderstrin (1904)
Olie på træ. Privateje
J.F. Willumsens udstillede værker (nr. 278-284) på Den Frie Udstilling i 1905.
Edith Willumsens udstillede bronzer (nr. 589-593) på Charlottenborgs forårsudstilling i 1905.