1900-12-09

D. 9.XII.1900.
Silkegade. 13_II. Kjøbenhavn

Kjære Willumsen!
For vel en 14 Dage siden sendte jeg Dem et Brev, men til Deres gamle Adresse, idet jeg først nu erfarer, at De er flyttet. Omtrent samtidigt har Klint skrevet Dem til sammesteds hen, hvilket han har bedt mig sige Dem. –
Siden den Tid er der nu vel ikke passeret meget, men da jeg antager at et Brev, som i disse Dage afgaar herfra, vel omtrent ved Juletid vil kunde naa Dem, maa jeg dog sende Dem nogle Linjer, at De i denne Tid, hvor man i hvert Fald i vor "gamle Verden" aldrig undlader at blive lidt blød om Hjærtet, kan vide, at der er nogen herhjemme, der tænker paa Dem. . Ja om vi nu havde ventet et hundred Aar med at blive født – eller maaske ikke engang saa længe – saa havde den smule Vand, der adskiller os maaske ikke [bedtyder] mere end i sin Tid Strækningen fra Nyhavn til Hellerup, men endnu er det desværre en forbandet lang Rejse over til Dem, saa at jeg, der virkelig, hvad De maaske ikke troer, havde meget Lyst til en Amerikas-Tour, ganske maa opgive Tanken derpaa, i hvert Fald foreløbigt. –
– Nu maa jeg nøjes med i Tanken at opsøge Dem og jeg faar da maaske et helt fejlt Billede af min fraværende Ven. . – Jeg tænker mig ham siddende i sit Studio; – det ved jeg nu hvorledes er; det er stort; og lyst og renligt, renligt til Properhed; der er Blomster i det, som ere plejede og hyggede, saaledes som disse Vorherres bedste Skabninger, der kun gjør godt og glæder Næsten og aldrig Fortræd ogsaa fortjener det, og midt i Renligheden og den fattige Pyntelighed ser man, at der arbejdes og tænkes – saaledes er der nemlig altid i Deres Værksted, derfor dets ejendommelige Tiltrækningskraft; det er saa sjælden at se denne Forening hos en ejendommelig Kunstner der gaar sine egne Veje, det er ellers Egenskaber, som er særegen for den jævne Borger for den, der mindst af alt tænker paa at storme Parnasset. – Det var Værkstedet!

Men nu Dem selv. Hvorledes ser jeg Dem? Som den sejrssikre, livslystne Mand med Troen og Haabet paa Fremtiden? Nej – og dog – De ser ikke ud, som ham; De sidder formodentlig ensom og forpint med endnu flere graa Haar i Deres Manke end, da de rejste ud, med endnu flere bristede Illusioner og tabt Haab; - og dog mon De alligevel ikke inderst inde endnu troer paa Sejren og Livet, endnu ikke venter, at Fremtiden vil betale, hvad Fortiden snød Dem for; jeg troer det. Jeg troer, at De endnu sidder i Deres Ensomhed, som den samme slige Mand, de alle Dage har været, og til denne Mand sender jeg nu min Julehilsen og mine gode Ønsker om, at Haabet ikke maa blive beskjæmmet; og at De i det nye Aar maa faa Lejlighed til at sende mange gode Tidender hjem til dem, der holder af Dem. –
- -
Igaar modtog jeg en Pakke Aviser fra Dem, som De skal have Tak for. Det var morsomt at se dette forskjelligartede Billedstof, som en amerikansk Avis raader over. Bedst forekom mig de humoristiske Ting mig;
De var ofte paa engang morsomme og saa saa Satans godt gjorte.
- -
Af mere aktuelle Nyheder herfra er vor Generalforsamling som fandt sted iaftes med et stærkt Sammenstød mellem Slott-Møller og mig. Jeg kan ikke finde mig i denne Mands Underfundighed, og hvor ubehageligt det end er mig at røre ved ham, synes jeg det er Pligt for mig at afsløre ham som den Hykler og Bagvasker han er. – .
Noget for Dem i Amerika særligt interessant passerede der ellers ikke; vi ville nu gjøre hvad vi kan for at knytte saa mange som muligt af de unge til os. .
-
Indlagt er nogle Udklip af "Politiken" for det Tilfælde, at De ikke ser dette Blad.
-
Og saa til Slut mine bedste Julehilsner og Ønsker om et godt Nytaar med megen Arbejdslyst og Arbejdsmulighed.
Og fortæl mig saa noget om hvorledes det gaar Dem, og hvad De bestiller.
Deres hengivne Johan Rohde.