Menu

J. F. Willumsen

1900-12-11

Modtager

Oscar Matthiesen

Dokumentindhold

Willumsen er i New York, men han har besluttet at rejse hjem til Danmark efter nytår. Han kommer ind på kunstnerforholdene i Amerika og fortæller, at amerikanerne har større interesse for det levende liv frem for kunst. Han mener, at den europæiske kunst er malplaceret i Amerika, og han forudser, at en særegen amerikansk kunst, der tager udgangspunkt i det levende liv, vil vokse sig frem i løbet af årtier.

Transskription

939 8th Ave
New York
City

d. 11 Dec 1900.
Kære Mathis.
Tak for Dit Brev.
Jeg har nu besluttet mig til, at rejse hjem engang efter Nytaar. Denne Uvirksomhed kan jeg ikke udholde. Fischer-Hansen havde lovet mig at føre mig ind i Societyet; men jeg har ventet paa hans Invitation i over to Maaneder uden at høre fra ham. Mit Atelier som jeg havde lejet paa et Aar, har jeg heldigvis faaet lejet ud, saa jeg har frie Hænder til at gøre hvad jeg vil. Jeg kunde jo nok paatage mig en Kunsthaandværker Plads hos en eller anden Stenhugger, Broncestøber eller Lithograf; men Lønnen er saa ussel 6-10$ ugentlig at det vil være at komme til at sulte. Og dog vilde jeg have gjort det, hvis jeg havde indset at det kunde have ført fremad; men der er ikke noget Fremad. For en Amerikaner stiller Kunstnerforholdene sig saaledes at en Maler f.Ex. enten er alm. Haandværker eller Geni., at en Skuespiller f.Ex enten er Gøgler eller Geni. o.s.f. Haandværkeren faar 6$ om Ugen. Geniet faar Tusind $ om Ugen. Arangementet er ikke sundt eller korrekt, thi der er Mellemstadier. Naa, det gælder altsaa blot om at blive anset for et Geni, men saa er der det uheldige

at Amerikanerne føler sig ude af Evne til at bedømme hvem der er et Geni og hvem ikke. Alle som regnes som Genier i Europa er højst skattede her. Navnlig over Paris gaar Vejen. Den udmærkede amerikanske Billedhugger St. Gaudens, maa atter og atter holdes frem for Amerikanerne som udmærket, men han maa skaffe sig Grand Prix i Paris før de virkelig tror det.
Det nationale Gibsmonument "Dewey Arch" er nu revet ned; det skulde have været opført i Marmor, men man kunde ikke faa skrabet Penge nok sammen dertil; og "Liberty monument" har stadig sin Arm med Faklen 20° ude af Lodlinje og ruster op i Jærnskelettet.
Du forstaar nok at jeg ikke gaa paa en 6$ Plads med de Udsigter, i min Alder. Ja havde jeg kun været 20 Aar.
Sagen er at Amerikaneren har endnu større Indteresse af det rigtige, levende Liv end af Kunsten som kun i sin første Face er en Afbildning af Livet, hvad der saa end digtes ind deri. Og som Menneske giver jeg ham Medhold. Er det ikke friskere og dejligere at se paa eller deltage i et godt Boldspil. Badeliv om Somren paa Stranden. Jagtliv paa dejlige hurtige Heste. At køre et nyligt indfanget Tandemspænd. Eller hvad at fange 500 Millioner $ ind. Eller jage de dumme Spaniere ud af Cuba og

høre om deres flinke heltemodig Sønner.
Eller tage Del i Discusionen og Bestemmelsen om selv at lave Verdens største gravede Kanal mellem to Verdenshave.
Eller være med til at danne en Fremtidsrace ved at bestemme hvorledes et smukt og sundt Menneskepar skal se ud.
Eller være med til at udvikle en Samfundsmoral, ved at lære hvorledes man skal omgaas hinanden med Kærlighed og Hjælpsomhed.
o.s.v.
o.s.v.
Hvor utidig at komme med Europæisk Kunst ind i dette stærkt pulserende Liv.
Kunsten maa vokse frem af Livet selv fra dette Lands egen Jordbund. Et Arbejde som vil tage mange Decennier.
Og hvor ser ogsaa Europas Kunst; tam, Interesseløs ud naar jeg ser den herovre; det er en Kunst

som har saa travlt med at hitte paa Maader at lave sig selv, Kunst, paa. Den har ikke travlt med at fremstille et Indhold, et Liv, Den arbejder ikke med det Stof som skal afbildes men arbejder med Maaden at arbejde paa.
Man udvikler Haandværkeren og ikke Digteren.
Og har de ikke de bedste Fremstillere herovre. En god Fotograf kan gøre Underværker, jeg har set Fotografer tumle med Skønheder med Belysningsefekter med Mennesker, saa de har frembragt Billeder, der var værdifuldere end mange af de saakaldte bedste Malerier. Amerikaneren stiller i al Fald den Fordring til et Malerie, at det skal være ligesaagodt fremstillet som et Fotografi og saa give noget mere. Hvormange Malerier kan det siges om.
Du kan sige til Dr Larsen, at jeg var oppe hos H.H. Rogers, 75Millioner $ Manden, men han var "too busy" til at modtage mig.

Det glæder mig at høre at Du har haft Lejlighed til at arbejde med Fresco igjen og at Psyches Historie er bleven god. Naar jeg kommer hjem maa Du tage mig med ud at vise mig den.
Ogsaa Dine Artikler i Berlingske skal være gode og have glædet Folk, fortæller P.V.K.J. Det skal saa være. Man skal glæde sine Medmennesker med sine Ting. Det er Maalet. Man arbejder ikke for Manden i Maanen.
Og glæder man andre, glæder de En igjen. Naar en Mand forstaar at lægge Jærnbaner ud saa gør han Nytte og hjælper Folk og de hjælper

ham igjen ved at gøre ham rig. At hjælpe hinanden skaffer Velsignelse for begge.
Naa ovenpaa denne smukke Slutning kan jeg med god Ret sige.
Glædelig Jul
til Dig – til Din Kone og hele Din Familje.
Din heng.
J.F.Willumsen

Omtalte genstande

  • Charles R. Lambs triumfbue: Dewey Arch (1899-1900)
    Madison Square, New York

  • Frédéric Auguste Bartholdi: Frihedsgudinden (1886)
    New York

  • Oscar Matthiesens fresko, som skildrer fortællingen om Psyche.

Fakta

PDF
Brev

Dansk

New York (USA)

J.F. Willumsens Museum
Arkivkasse: A/II/4 - M