J. F. Willumsen
1903-03-05
Afsender
Jens Ferdinand Willumsen
Modtager
Oscar Matthiesen
Dokumentindhold
Willumsen har skrevet til Jensen-Klint og bebrejdet ham hans behandling af Matthiesen i forbindelse med Selskabet for dekorativ Kunsts udstilling. Willumsen opsummerer Jensen-Klints svar, som forsøger at forklare situationen. Willumsen er dog fortørnet, eftersom det viser sig, at han selv kun er repræsenteret med to værker på udstillingen. Han har nu meldt sit ud af foreningen, og han ønsker, at den får en velfortjent død.
Transskription
59 Avenue de Saxe. 5 Marts 1903
Kære Ven.
Forleden, kort efter at Du havde skrevet til mig, skrev jeg Jensen-Klint og bebrejdede ham hans Opførsel overfor Dig. Tillige meldte jeg mig ud af Foreningen, noget jeg allerede for lang Tid siden har sagt til J-K. I Dag kom der Svar paa Brevet, og jeg ser til min Forbavselse at det omtrent er gaaet mig paa samme Maade som det er gaaet Dig. Idet J.K. der absolut ønskede at jeg skulde udstille, og derfor paa min Opfordring,
har lovet at besørge Anmeldelsen og gøre et Udvalg af min Produktion. Hans oprindelig Tanke var den at jeg skulde have været rigt representeret fra de forskellige Brancher af Kunstindustrien. Nu viser der sig at, da jeg tvinger ham til at rygge ud med Sproget, at jeg ikke havde faaet et eneste Stykke med paa Udstillingen. Nu har jeg to Ting. Det ene er Flaget til den frie Udstilling, der kun er kommet med, paa Grund af Syerskens Frk Froms
energiske Trængen Paa.
Det andet er en Bogreol, jeg har tegnet en Aften i et Selskab, og derfor selvfølgelig ikke har det grundige og alvorlige Præg den burde have. Den ankom først paa Udstillingen d 2 Marts efter at jeg i et Brev havde forespurgt om hvilke Arbejder jeg var representeret ved paa Udstillingen. Flaget ankom først til 2den Ophængning. Allerede i Oktober Maaned traadte jeg ud af Foreningens Bestyrelse og ønskede ogsaa at udtræde som Medlem. Foreningens
Arbejder tiltalte mig ikke; men da man var bange for at det vilde virke som en Demonstration mod Foreningen at et Bestyrelses Medlem meldte sig ud og ikke deltog i Udstillingen lovede jeg J-K at blive og deltage i vort fælles Stævne. Saa smukt blev altsaa den Opfordring holdt fra de andres Side. Og Ens Venner er ikke blandt sine Trofasteste.
Ellers snakker han lidt om Udst. Synes at være mest glad for sine egne Sager, og beder mig om at trøste Dig. Han siger at grunden til at dine
Tegninger ikke kom med paa Udstillingen, ikke var hans Skyld; men Komitéens og at det var navnlig Slott-Møllers der var værst. Det gamle Kvalmeord om Finhed og Kultur, kommer atter igjen; man bebrejdede Dine Tegninger at de manglede det, og da navnlig da de skulde være i Empir Stil. De er alle sammen saa selvglade for den Smule Kultur, selv om det er Filisterkultur, at de kvæler alt der ikke evner at naa til at blive slebet af, de sætter mere Pris paa en poleret Tomhed,
end paa et noget grovt men stærkt Indhold.
Han ønsker at jeg skal trøste Dig ved at stille dem i Komiteen frem for Dig “som nogle Idioter”. Ved dekorativ Kunst forstaas i København væsentligst Møbler, helst uden Ornamenter og Maling paa Væg helst af Ornamenter. Om noget digterisk Indhold, eller om en Fremstilling af Mennesker er der aldrig Tale. Experimenteren efter at opnaa et højere Stade, er for Tiden er for Tiden udelukken. Ved Fremskridt forstaas en Foran-
dring eller hellere Forvrængning af alle Former. Naar saa al Gratie og de Smaating der giver Liv og Spil for Øjet udelukkes fremkommer den nuværende Københavnske Filisterstil, der er udført med al tænkelig Haandværks Dygtighed, med uden Ideal og Poesi. Det er Ingeniøren der regerer i Møblerne, Digteren, Kunstneren der har besteget Pegasus har intet der at gøre, Jo Slott-Møller prøvede at tegne et Mærke til Foreningen “En Smedesvend med Vinger paa” En Slags Haandværker Genius
tegnet i Middelalderlig Træsnit Stil i Firkantet Facon, det saa latterligt ud, og jeg var med til at faa det nedstyrtet i Helvede.
Naa lad nu Foreningen dø den velfortjente Død, den kommer nok.
Jeg haaber at Du fornøjer Dig ved Dit Arbejde dernede i det foraarsfriske Syd. Jeg arbejder paa de første Skitser til Lachmann, det gaar langsomt jeg har stillet mig noget for svære Opgaver. Men nu har jeg snart faaet fat i Motivernes Form.
Nu mange Hilsner fra os begge To, til Dig og hils Misse naar Du skriver. Din Ven
J.F.Willumsen
Fakta
PDFDansk
Martha From
P.V. Jensen-Klint
Jacob Lachmann
Camilla Matthiesen
Selskabet for dekorativ Kunst
Agnes Slott-Møller
Harald Slott-Møller
J.F. Willumsens Museum
Arkivkasse: A/II/4 - M
Omtalte genstande
J.F. Willumsens studier til maleriserien:
Moder og datter i tre alderstrin (1904).
Olie på træ. Privateje
J.F. Willumsen: Silkefane (Udat.) Brod. af Martha From.
J.F. Willumsen: Bogreol