1905-05-08

59 avenue de Saxe. Paris. 8 maj 1905.
Kære Ven.
Deres forrige Brev kom som et uventet Tordenvejr over mig. Det var mig ikke bevidst, at jeg var kommen ind paa Ting, som det saarede Dem at tale om. Jeg havde da jeg skrev Brevene nok tænkt mig Muligheden af at jeg trættede Dem med alle mine Plagerier; men Nød bryder alle Hensyn. Har jeg derimod fornærmet Dem saa beder jeg dem undskylde mig, det var som sagt ikke min Hensigt.
Ved igjen i Dag at læse Deres Brev igjennem ser jeg imidlertid at

det ikke var saa slemt ment, som det straks gjorde Indtryk af. Men De kan nok forstaa, at jeg som gaar her, ligesom paa Naale, sætter mit Haab til hvert Brev der er i Vente, og jeg kan nu ikke fragaa at det var et rigtigt Lyseslukkerbrev, thi hvert eneste af de Forslag jeg havde gjort, mente De var uløselige.
Men saa kom igaar Deres sidste Brev, hvori De fortæller mig om Deres modige Bedrift at vove Dem lige ind i Løvens Hule. Det beundrer jeg Dem skam for. Ja han er haard den Gamle, og lader sig ikke så nemt gøre blød, han har været i Ilden før uden at være bleven blødgjort, og selv om han

synes at være noget blødere, mens Heden er der, saa ved jeg af Erfaring at han bliver straks kold igjen og saa selvfølgelig ligesaa haard igjen. Han vil intet gøre. En Mand der er kommen over 70 aar er ikke saaledes at forandre selv efter 1 Times Dyst. Men nu faar vi se. Jeg er Dem imidlertid meget taknemlig for det Forsøg De har gjort. Den Dame der har Børnevognforretningen er en Fru Cohen, hos hvis Familie min Fader for Tiden bor. Det er hende som skriver Brevene til mig for min Fader, for hvem dette er et besværligt Arbejde.
Fra Cavling har jeg modtaget en

Opfordring til at skrive en Artikel i Politiken om fransk Kunst. Det har jeg gjort og den er nu hos ham. Desstoværre falder saadant Skriveri mig alfor vanskeligt til at der kan komme noget virkeligt godt derud af. Cavling har ligeledes opfordret mig til at lave et Udkast til Hørupmonumentet (Dette skal være en stor Hemmelighed og maa forblive mellem) til det Arbejde glæder jeg mig meget og vil ønske at jeg kunde lave noget godt og hente den endelige Bestilling hjem. De har vistnok kendt Hørup. Vil De gøre mig den Tjeneste at fortælle mig lidt om ham.
¹⁾ Hvorledes han saa ud. I Klædning o.sv.
²⁾ Hvilket nulevende Menneske han nærmest lignede
³⁾ Hans Holdning naar han talte {udenfor Rigsdagen - i Rigsdagen

⁴⁾ Hvilke Aandsværdier og politiske Værdier han vilde fremme. (positive Aandsværdier)
Jeg har nok tænkt mig noget selv men jeg maa jo se om det passer med Andres Opfattelse, og har i den Anledning tænkt at spørge flere derom.
Med Hensyn til min Udst. i Kunstforeningen saa vilde jeg jo helst have en samlet, om ikke jeg behøver at tage hver Stump med jeg har lavet. Jeg tror at det alligevel vil blive det bedste jeg har jo lavet saa mange Arter af Ting.
Hvad mener De om at bruge den frie Udstillings Lokaler. Jeg tror jeg kan fylde dem, og kunde det ikke være passende, dertil hører jeg, og saa

har jeg jo endogsaa lavet Bygningen. Naar De ved Lejlighed træffer Oppermann saa spørg ham derom.
Nu tror jeg ikke der er mere i Dag.
Vær nu forsikret om min Taknemmelighed overfor Dem. Kan jeg nogensinde faa Lejlighed til at gøre Gengjæld saa jeg gøre det med Fornøjelse. Og jeg skal aldrig mere sige at De andre er ovenpaa, og at de kan sagtens.
Mine bedste Hilsner
Deres hengivne
J.F. Willumsen.

Se her er de Spørgsmaal bedre formulerede:
¹⁾ Hvilke Værdier skabte Hørup som Politisk Leder Leder
²⁾ Hans politiske Program.
³⁾ Saa det ud, som han følte sig som en jævn Mand, der helst udøvede sin Virksomhed fra en skjult Baggrund, eller som en Mand der gaar stærkt frem og derved faar noget storladent over sin Person.
⁴⁾ Hørups Legemsholdning, naar han talte i Rigsdagen, paa Møder og i Hjemmet. Hans Gestikuleren.
⁵⁾ Gjorde han Indtryk af at være en stor eller lille Mand (i Højdemaal)
⁶⁾ Hvorledes var hans Klædedragt. (paa Moden eller skødesløs)
⁷⁾ Hvilket nulevende Menneske minder om Hørups ydre Apparition.
⁸⁾ Hvad var det sympatiske ved Hørup.
Tror De at De kan hjælpe mig med dette.
J.F.W.

Nu kom Postbudet med Brev fra Brandt, at min Fader havde købt "Undervisningen"; hvilket han neppe havde gjort foruden Deres Virken. De kan nok forstaa at jeg føler mig glad og lettet for en Stund.
Igjen Hilsen
J.F.W.