1905-03-15

15.III.1905
Nybrogade. 12
Kjøbenhavn.

Kjære Ven.
Da jeg for fem Minutter siden tog Deres Brev op af vor Postkasse, ventede jeg mig en Omgang; – Naa helt ude blev den jo ikke – jeg véd at jeg har en daarlig Samvittighed; Deres Brev med de mange Spørgsmaal har jeg naturligvis ikke glemt; men jeg har stadig ventet paa den ledige Time som – heldigvis ikkesandt – aldrig kommer. – Men for at ikke Straffen skal komme over mig i noget værre end en venlig Reprimande, skal jeg nu tage det overtværs og, som sagt, 5 Minutter efter Modtagelsen

af den sidste Skrivelse besvare samtlige Spørgsmaal i Haab om saa at faa Absolution i hvert Fald, til jeg næste Gang synder.
¹⁾– Deres Billeder har jeg ikke set noget til endnu; men forhaabentlig kommer De i rette Tid, og de skal blive hængte saavidt muligt efter Deres Ønsker, naturligvis.
²⁾ De har spurgt mig 10 Gange, skriver De, om jeg er Medlem af Kunstforeningens Bestyrelse; jeg troede jeg forlængst havde svaret Dem, at jeg ikke i mange Aar var det; men jeg har anbefalet Bestyrelsen at anmode Dem om at udstille, og Bestyrelsen har stillet sig meget imødekommende til Forslaget. Vil De træde i direkte Forhold til Bestyrelsen, hvilket jo er det naturligste, da skriv til Sekretæren Hr. Th. Oppermann Inspektør ved Ny Carlsberg Glyptotek, Villa Solfang, Bjerregaardsvej Valby, en elskværdig og tjenstvillig Mand. Men jeg skal ogsaa gjerne være Deres Mellemmand, om De ønsker det.

³⁾ Salon des Etrangers har jeg ingen Fidus til; og jeg hører at flere af Indbyderne falder fra. Jeg talte forleden Dag med en yngre fransk Kunstkritiker M. Avenard, der besøgte mig, om Sagen, til hvilken han stillede sig meget skeptisk. Jeg anmodede forøvrigt samme Mand om at besøge Dem, da jeg tænkte mig, at De kunde have nogen Nytte af ham.
⁴⁾ Udstillingen i Göteborg har jeg intet haft at gjøre med udover, at have udstillet nogle Billeder der. Initiativet er udgaaet fra Svenskerne, der havde overbragt Viggo Johansen at samle en Del Billeder. Selvfølgelig burde De være repræsenteret; jeg tror dog ikke at her foreligger nogen Underkjendelse af Dem. Johansen gik personlig omkring til Folk og saa hvad de havde, og havde De været her i Byen, var han sikkert ogsaa kommen til Dem.
⁵⁾ Der var et Par Venner hos mig igaar aftes (Thorvald Erichsen og Erik Hendrichsen); de udtalte sig meget rosende om Deres nye Bygning,

som jeg ikke har set de sidste Dage.
Jeg tror ogsaa selv den bliver god; jeg er kun kjed af, at man ikke har lagt Gulv i den. Dels kommer den noget til at virke Kjælderagtigt, idet man skal ned ad Trapper, dels tror jeg, at Højden vil komme til at trykke Arbejderne; endelig gjør et Gulv i vort raa Klima et Lokale hyggeligere. Men lad os nu haabe, at vi faar Fornøjelsen deraf og af hele Planen, jeg ikke har været ubetinget begejstret for. – Det er ikke, som De skriver, en Bygning, der skaber Kunstnere, men Kunstnere, der skaber Bygning.
⁶⁾ De maa ikke stadig leve i den Forestilling, at De er miskjendt og staar alene – hvad skal vi andre saa sige – Herregud tror De virkelig, at vi er de forkjælede Flottenheimere. Fra den Dag min Hustru og jeg holdt Bryllup og til den Dag vi “solgte” vor Ven Willumsen til Museet i Göteborg har vi afhændet for 300 – tre hundrede – Kroner Malerier!, store Orgier kan det jo ikke give Anledning til, vel?
⁷⁾ Artiklen i “Kunst und Künstler” venter jeg kommer i førstkommende Hæfte. da man skrev mig til, det hastede stærkt, var der ikke Tid til som lovet at sende Dem Korrekturen.

En anden Gang skal De høre mere om mig selv, paa dette Blad er Pladsen jo optaget og send mig saa snart et Par Ord igjen.

Naa nu frisk mod Antonius og snak ikke om, at Livet er Dem til Besvær, hvorfor i Alverden skulde det være det, naar man har Lov til at følge sin Lyst. Venlige Hilsner fra min og mig
Deres hengivne
Johan Rohde