J. F. Willumsen
1907-04-21
Afsender
Jens Ferdinand Willumsen
Modtager
Torsten Stjernschantz
Dokumentindhold
Det glæder Willumsen, at hans udstilling er åbnet i Helsingfors. Han synes dog, der er for mange småting blandt det udstillede. Desuden har Georg Hulbe ikke pakket værkerne forsvarligt ind, hvilket har medført, at enkelte gibsskulpturer er slået itu under transporten fra Berlin.
Transskription
21 April 1907
Ærede Hr Torsten Stjernschantz.
Tak for Deres meget elskværdige Meddelelse forleden, det glæder mig meget at høre min lille Udstilling nu er aabnet for Publikum og at den vækker dets Interesse.
Desværre for Udstillingen er der for mange Smaating mellem de tilsendte Ting; men det er meget vanskeligt at faa Billedejerne til at laane de større Billeder ud til saa lang en Rejse og som tilmed vil vare saa længe.
Det bedrøver mig at høre at Hulbe i Hamborg har indpakket Sagerne saa daarligt og tilmed
undladt at lade dem assurere under Transporten.
Med Hensyn til de ituslaaede Gibsskulpturer er der jo intet andet at gøre end at lade dem blive i Kasserne og lade dem uaabnede indtil videre.
Jeg takker Dem for den Ulejlighed De allerede har haft med at ordne mine Sager, og jeg beder Dem give ligeledes min Hilsen og Tak til de Herrer E. Järnefelt og Enckell.
J.F. Willumsen.
Min Adresse er nu
Strandvej 112/5
Hellerup
Danmark
Fakta
PDFDansk
J.F. Willumsens Museum
Arkivkasse: C/II/1 - Salgsprotokoller, Udstillinger 1893-1929