J. F. Willumsen
1917-04-03
Afsender
Tyge Møller
Modtager
Jens Ferdinand Willumsen
Dokumentindhold
Tyge Møller har været syg det sidste års tid og er stadig meget svag. Han har nu lejet et hus i det nordlige Frankrig for at restituere der.
Transskription
Paris 3 April - 17.
Kære Willumsen.
Tak for Deres Brev, som glædede. Da jeg indtil 1ste Maj bliver i Paris, haaber jeg vi vil ses. Jeg har det bedre, men er alligevel meget svag; jeg har været forfærdelig syg, der er nu et Aar siden jeg blev ramt. Jeg har lejet et Hus i "la Valleé de Chevreuse" en dejlig Egn hvor jeg vil forsøge at blive rask, hvis det er muligt. Jeg haaber at De nu har faaet et godt Hus med Ro og gode
Naboer.
Hils Deres Kone, og de søde Pigebørn med Ønsker om god Sundhed. Asta og Sonia hilser, der er begge lidt daarlige i disse Krigstider og efter min egen Sygdom.
Paa Gensyn kære Ven
Deres hengivne
Tyge Møller