J. F. Willumsen
1905-07-23
Afsender
Oscar Matthiesen
Modtager
Jens Ferdinand Willumsen
Dokumentindhold
Matthiesen håber, at Willumsen får bestillingen på Hørup-monumentet. Han har ikke meget at berette om Hørups ydre men fortæller, at fotografen Riise har et foto af ham. Derudover har han haft en snak med Jan, der er antaget som lærling i Burmeister & Wain. Juliette ønsker, at Jan skal blive ingeniør. Dette mener Matthiesen er vanvittigt, eftersom Jan ikke er boglig anlagt, men derimod har talent for tegning.
Transskription
Ystads Saltsjöbad
(inneh. A. Jacobsson)
Ystad den 23 Juli 1905.
Kjære Willum!
Tak for Dit Brev – jeg havde såmæn også længtes efter at høre fra Dig! Nå, det var jo dejligt, om Du fik Bestilling på Monumentet; og det gjør Du jo nok, når det allerede er så vidt. Billedhuggerne vil vel nok blive rasende – men enfin! Om Hørups Ydre kan jeg ikke sige Dig andet, end at jeg altid har fundet, han såe så fiffig ud; jeg mindes ham altid med Smil i Skægget og små skarpe Øjne. Iøvrigt har Riise et ganske godt Portræt af ham, så temmelig stort; og så var han lyssegrå. –
Hvad angår Jan, så tror jeg nok det er så temmelig vanvittigt at lade ham blive Ingenieur. Jeg har jo fulgt ham noget i Skolen, og der var kun ét Fag som gav ham Stilling mellem Kammeraterne, nemlig Tegning. Han tegner altid og godt. I det sidste Aarstid har jeg ikke set noget videre til ham eller mine egne, fordi jeg mest har været i Ystad; og den Udstilling af Skoletegninger og Hjemmearbejder som finder Sted under Examenstiden, har jeg ikke set, da jeg var herovre. Men jeg har talt med min Poul om det; og han siger, at Jan har meget Talent, og at han bør
blive Kunstner. I Historie er han nok ganske interesseret og flink; men i alle andre Fag umulig; Regning og lignende Fag er han ganske umulig til; og deri er han (og Bode forresten også, ligesom min yngste "Titter") ganske upåvirket af de mange Aars Skolegang! Han er en lang og sød Dreng, meget aparte at se på, og meget spinkel; men Kræfterne kan jo komme med Udviklingen, det véd man aldrig. Jeg mødte ham en Dag, jeg var i Kjøbenhavn og fik fat i ham for at tale lidt med ham. Da kom han lige fra Burmeister & Wain og var antaget som Lærling. Han sagde på mine Spørgsmål, at det vilde hans Moder have ham til og at han selv havde Lyst dertil også. Jeg halede ham med hen i min Gård i Skindergade og viste ham en Fontaine jeg har bygget dér og holdt Passiaren gående. Han mente, at når der var gået nogle Aar, kunde han nok lære Matematik - men i den Alder er Børn jo ofte så barnlige at man strax føler de tillærte Tanker og Interesser for det nye, blot fordi det er nyt og der er Anledning til at lapse sig, idet mindste for sig selv, med en tagen Beslutning - - så kunde han jo altid om nogle Aar lære noget mere hos Dig – Matematik?
Nå – ja – Du kommer vel selv til Danmark til Vinter – så er han nok bleven ked af Smedien imens. – Så foreløbig kun dette; jeg skal nok skrive snart -igen- og fortælle lidt om mine Sager. De bedste Hilsner til Dig og Edith fra Eders gamle Ven
Oscar Mathis
Fakta
PDFDansk
F. Riise
Paul Staffeldt Matthiesen
Bode Willumsen
Edith Willumsen
Jan Willumsen
Juliette Willumsen
- Skindergade 27, København K, Danmark
J.F. Willumsens Museum
Arkivkasse: A/II/4 - M
Omtalte genstande
J.F. Willumsen: Hørup-monumentet (1905-1908)
Granit og bronze, 439 x 550 cm.
Kongens Have, København