1913-05-30

Vesterbrogade 9B 30-5-13.

Kære Willumsen!
De antydede hin Aften, da De var saa god at komme tilstede hos Overretssagføreren, Muligheden af at forblive et Aar endnu indenfor den frie Udstilling, da vi gjorde Dem opmærksom paa hvor skæbnesvangert det vilde være for os at miste Dem iaar i dette vanskelige Uføre hvori vi nu staar.
Gid De vilde gøre Alvor af den Tanke, maaske De da i det hele blev. Vi trænger haardt til Dem, og det forstaar De ogsaa godt. Jeg tror godt, at alt hvad De fortalte os om Deres økonomiske Forhold

er, som De siger, hvilket jeg levende beklager; men jeg tror ogsaa, at De maatte kunne forblive hos os og kun udstille ganske lidt hos os og saa selv – Livet gaar jo forud for alt – skabe Seperatudstillinger ved Siden af. Det vilde alligevel betyde uhyre meget for os blot det, at Deres Navn var knyttet til os fremdeles. Og saa ogsaa Deres Stemme i vigtige Afgørelser. Nu staar vi med den vanskelige Stemmeafgivning foran os, angaaende Billedhuggerne. Dennegang gælder det disses faste Kreds, sidste Gang maaske en eller flere af de fri Billedhuggeres Gæster, hvis de synes at disse Gæster har været saaledes

knyttet til dem, at Billedhuggerne vil foreslaa dem iblandt os, da er hver Stemme af Vigtighed.
Bliv nu foreløbig hos os, stem paa de frie Billedhuggere, og hvis det lykkes disse at slippe ind saa er der adskillelige Stemmer flere end hidtil, der i vanskelige Afgørelser vist vil se med Sympati paa Forslag som De er stemt for. Der aabner sig dermed Mulighed for en bedre Balance indenfor vor Udstilling. Og De vil efterhaanden føle, De staar ikke alene, som De nu synes.
Derfor beder jeg Dem for Deres gamle Kærligheds Skyld til den frie Udstilling at over-

vinde Deres Betænkeligheder og foreløbig bestemme, at De vil blive hos os, saa at De kan afgive Deres Stemme nu og senere staa med flere paa Deres Side, end De nu synes De har.
Jeg tror at dermed er der en Vej fremad baade for Dem og os alle,
- ellers -   - - - -
Jeg frygter det gaar helt i staa. Men dersom De tager den Beslutning at forblive i den frie Udstilling foreløbig, send da Bestyrelsen – ikke mig – hurtig en kort Meddelelse om, at de i Henhold til det halve Løfte, De gav forleden Aften, for Udstillingens Skyld vil se Tiden an og ikke skade os ved at bringe Splittelse ind nu. Da har De jo guld Ret til at stemme. Ellers vilde en Stemmeafgivning af Dem i Øjeblikket

jo være mere omtvistelig, selv om De ikke er traadt ud men kun har talt derom. – Selv om ikke alle Billedhuggerne slipper ind men kun et Flertal, er dog meget vundet for Fremtiden.

Med venlig Hilsen beder jeg Dem opfatte dette Brev paa bedste Maade.
Deres hengivne Viggo Pedersen.