1915-02-17

Strandvej 61.     17/2 - 15
Kære Willumsen.
Desværre kan jeg ikke give Møde paa Generalforsamlingen af Aktionærer i den fri Udstilling i Morgen d 18^de. Jeg er endnu langt fra rask nok. Igaar besøgte Rohde mig og satte mig ind i, hvad der er forhandlet mellem adskillelige Aktionærer, og da han var var gaaet følte jeg mig ganske syg ved Tanken om disse pinagtige Forhold inden for vor Udstillings Medlemmer. Jeg taaler aldeles ingen Sindsbevægelse, faar strax Smerter i Hjertet, Pulsen gaar ned og Hjertekramper i temmelig foru-

roligende Anfald indfinder sig da. Blot Tanken om Strid og Heftighed tager ganske Pippet fra mig. Jeg kan daarlig staa paa mine Ben idag.
Jeg nødes derfor til ikke at deltage, hvad jeg havde haabet at kunne.
Vil De da ikke nok raade over min Stemme. Jeg ved ikke saa ganske om det er det helt bedste, det de er blevet enige om, men jeg indser at Aktionærerne maa være enige, hvis Aktieretten skulde udvides til alle. Jeg var stemt derfor og havde bedet Munch-Petersen paa Generalforsamlingen i December sørge for, at jeg blev skreven som stemmende derfor. Men jeg bøjer mig for den almindelige Opfattelse blandt mine nærmste Kammerater. Jeg kan ikke overskue det hele, da jeg ikke en Gang taaler at tænke der paa. Jeg troede mig raskere, men mærker at

jeg maa holde mig paa Måtten i lang Tid endnu. Jeg var lige begyndt at tage lidt ud – per Sporvogn – nu maa jeg atter tage Reb i Sejlene. Jeg er ikke i Tvivl om, at Stridigheden inden for den fri Udst. i Somren var en meget væsentlig nedbrydende Factor for mit i Forvejen skrøbelige Hjerte, saa jeg tør ikke rissikere noget, der kunde give mig et virkeligt Tilbagefald, thi jeg har været meget syg og meget lidende.
Jeg beder Dem altsaa disponere over min Stemme.
Venlig Hilsen
Ders hengivne
Viggo Pedersen.
P.S
jeg kunde, som Rohde bad mig om,

for ikke at faa et Indtryk udelukkende genem ham, have ringet Dem op for at høre noget nærmere genem Dem. Men jeg raades til at lade alt hvile, hvis jeg skal kunne nogenlunde fortsætte mit Arbejde.