1951-11-22

22–11–51
Kære Willumsen!
Det er længe siden Du har hørt fra mig, jeg skulde for længst have takket Dig for Dit Svar af 12 Septr 51 “angaaende Lola,” men Tiden er løbet fra mig. Jeg har nemlig været ualmindelig flittig og optaget af et Arbejde som jeg havde paabegyndt, et Arbejde som jeg i flere Aar havde besluttet mig til at lave. Dat det var færdigt i Ler, saa støbte

jeg det sammen med en Gibser (det var et stort Arbejde) og saa overanstrengte og forløftede jeg mig paa Formstykkerne, det gik ud over mit Helbred og jeg maatte holde inde med at arbejde en kort Tid. Nu er jeg rask igen og igaar sluttede jeg det store Arbejde. Nu holder jeg Ferie et Par Dage. Her er intet at berette, jeg kom ikke til General-

forsamlingen i den frie, min Læge forbød mig det pure. Struckmann blev naturlig Genvalgt. Den frie Udstilling er nu en haltende, hensygnende, gammel konservativ Forening, rigt behængt med Kors og Lort paa Bryst og Bug, kun “Drengen pa Hesten” er tilbage. Her er alt stille meget stille. Vil lever langt udenfor, vi arbejder, det

vil sige jeg gør det, Olga kan ikke. Benene smærter formeget, men ellers er hun heldigvis frisk. Hvordan gaar det Dig, lad mig [s]nart høre lidt fra Dig. Hjærtelig Hilsen til Dig og Melle B fra Dine hengivne Venner
Olga og Siegfried W.
E.S.
Jeg ser af en Avismeddelelse at Dit Hus i Hellerup er solgt til “Falk.”
“Sic Transit Gloria Mondi”!