J. F. Willumsen
1947-05-21
Afsender
Jens Ferdinand Willumsen
Modtager
Siegfried Wagner
Dokumentindhold
Willumsen har fået en bestilling på to figurer, som skal udhugges i marmor. Han vil, når tiden kommer, få dem færdigudhugget i Carrara, hvor han har sine forbindelser. Han og Bourret kommer til København til juni.
Transskription
Villa "Le Lido" 21 Maj 1947
Route de Fréjus
Cannes (A·M)
Frances.
Kære Wagner - s
Tak for Dit Brev af 28 April. Det var helt lyst og muntert det Brev. Du havde igjen faaet Humøret op. Det var da godt. Du har sikkert haft nogen Medgang.
Og Tak for Dine Oplysninger om "Laas"; Tyrol. Der er mange Marmorsorter i Carrara, alle Slags Farver. Saa i denne Henseende kan jeg blive fuldtud tilfredsstillet. Men jeg er nød til at holde mig til Carrara, dér har jeg mine Folk, som har de Atelierer som jeg kan bruge og som forstaar at arbejde. Jeg maa se Tiden an, imens udfører jeg en Model eller rettere Sagt en Skitse.
Det gør mig ondt at Du ikke sælger. Det er ubegribeligt. Det er kedeligt med det Klikkevæsen. Dog nogle indtægter maa Du have – jeg ved ikke hvordan og hvorledes, men Penge maa Du jo have for at leve.
Kunstkyndige Hm. Det er ikke mine Folk; Nu skal jeg hjem og slaaes med dem.
Jeg har taget Billet med den store svenske "Buss-Riviere" og kommer saa til København. Søndag den
8 Juni og tager ind paa Hotel Kongen af Danmark. Naturligvis min Engel Mme Bourret kommer med.
Jeg er bange for at det bliver en meget trættende Rejse. 4 Dage i Bil. Jeg faar sikkert Hold i Ryggen.
Her er naturligvis fuldt Foraar. Alle Planter faar nye lysegrønne Blade. Der har i de sidste Dage været et Væld af Roser, af alle Slags i alle Farver. Men det er vel ogsaa Foraar hos Jer?
Jeg har intet nyt at meddele. Jeg er saa foraarstræt; eller jeg træt af at arbejde; Eller er jeg træt af Gammelskab?
Mme Bourret sender Jer begge to sine bedste Hilsner og det gør Jeres gamle Ven ogaa.
Din hengivne
J.F Willumsen.
Da der ingen Aviser kommer; kan de ondskabsfulde Kunstlærde og Kritikerne ikke faa Lejlighed til at udtale sig offentligt heldigvis – Men der er Brevene og der er private Samtaler. Der er Rygtet, Bagtalelserne, m.a.
P.S.
Dette er altsaa sidste Brev før jeg rejser herfra.
Det bliver en ældet Mand Du faar at se, efter 8 Aars opslidende Tilværelse.
Fakta
PDFDansk
- Laas, Sydtyrol, Italien
- Carrara, Italien
J.F. Willumsens Museum
Bog: Breve fra J.F. Willumsen til Siegfried Wagner 1905-46