1944-02-21

21 Februar ByTaregatan 26 1944.
Lund.

Kære Ven Willumsen!
Hjertelig Tak for Dit Kort af 9 Februar som jeg lige har modtaget. Det er jo forfærdeligt som I har det. Her er jeg jo i Sikkerhed (foreløbig) og Mad er her ogsaa, selv om det er stærkt rationeret, men naar man ingen Penge har saa hjælper det ikke saa meget.
Som jeg vistnok skrev i mit sidste Brev, havde jeg i alt 4 Timer til at forberede min Flugt, skrabe Penge sammen ec: heraf fik min Kone de 2/3 Dele. Flugten var dyr og fattige Jøder som var med fik ogsaa noget, saa om en Maaned er Herligheden brugt op, selv om jeg lever som alle mine Lidelsesfælder, paa den tarveligste Maade. Men den side af Sagen klarer sig jo nok. Værst er Lediggangen, bestille noget under disse Forhold er umuligt for mig. Som Du ser af Ovenstaaende Adresse. Jeg er rejst bort fra Baronens. Ægteskabet skulde opløses og de dermed forbundne Ubehageligheder nødvendiggorde Flytning. Jeg var i 8 Dage i Gøteborg og der glædede jeg mig over Dine Arbejder i Musæet. Jeg gensaa Dine Vaskepiger fra Paris, det saa dejligt ud, hvad de badende Drenge angaar saa forekom det mig som noget bleget i Farven, men maaske er, eller var det Lyset, eller mig som husker det anderledens i Farven. Saa nu har jeg foreløbig taget Ophold i Lund; jeg kom herned for at være sammen med min gamle Ven, Forfatteren Henri Nathansen. Til min store Forfærdelse havde han begaaet

Selvmord Dagen før jeg kom. Han var saa deprimeret, at han ikke kunde længere. Iøvrigt er her 2 á 3 Gange om Ugen Selvmord imellem de danske Jøder. Det er heller ikke rart at være Jaget ud af sit Land. Fra den frie Udstilling har jeg ad Omveje faaet oplyst at jeg ikke maa udstille iaar og jeg havde mange og store nye Arbejder. Det forringer mine Eksistents muligheder. Denne forfærdelige Krig gør os alle raa. Jeg synes ikke Udstillingen har optraad[t] rigtig overfor mig, den Side kunde være ordnet, men Tiden vil vise om jeg har set galt paa det Spørgsmaal. Fra min Kone hører jeg fra Tid til anden, der skal ogsaa være meget slemt hjemme. Er det ganske umuligt for Dig at komme hjem? Kan Du ikke komme ind i Schweitz. Gid Du var bleven hjemme da Du var der sidst, men det ved man jo først bagefter. Dette ord “bagefter” det spiller en stor Rolle i vort Liv. Gid denne forbandede Krig snart var til Ende. Nu ma Du holde Livet oppe, og saa skal vi nok alle sammen lappe og kæle for Dig naar Du kommer hjem. Vi kan ikke undvære Dig; Du rager saa langt, langt op over alle de andre, saa vi vil være fattige uden Dig. Danske Malere hjemme er ikke til at holde ud at se paa det er det rene “Artisteri”. Ingen har en Idé, altsammen “Kammerateri”. Her i Lund er der ingen Kunstnere, her er en Tysk Billedhugger som har levet i Danmark c: 10 Aar, kan kalder sig Professor Lerovre og reclamerer og praler, han har vistnok faaet noget at gøre, men han er “Dilletant”. Men de har jo altid den største “Succes”. Lad mig nu snart faa et Brev fra Dig igen, det opmuntrer mig meget. Ogsaa jeg ønsker Dig af fulde Hjærte alt godt og paa snarlig Gensyn i et frit Danmark   Din oprigtige Ven Siegfried Wagner.

Omfavn den søde M^me Bourret fra mig, jeg længes efter at gøre det selv.