1937-09-13

Kære Willumsen!
Tak for Deres kort. Velkomment som altid. Nu sender jeg Dem det forunderlige brev, som har jagtet Italien rundt efter Dem for at ende hos mig igen paa Jyllands nordspids
Jeg husker ikke længere, hvad der staar i det. Men jeg synes dog, at De skal have det.
Jeg vil med et par linier sætte Dem ind i denne for mig saa ubehagelige sommer.
Helvedesild fra 6 Juni, tjærebade, uh, ha, hvor gjorde det ondt. Jeg var nok oppe, men blev behandlet flere gange om dagen af to gode engle, og en dygtig læge, men arbeide kunde jeg kun de første 14 dage, det var ikke morsomt, gik hen hos Brøndum à deux pas fra mit hus om aftenen og spiste. Da vi naaede 15 Aug. blev min værtinde syg, saa bad jeg min niece hente mig i sin bil, det gjorde hun, hvor var det skønt at køre ned gennem Jylland, nu har jeg ligget 14 dage paa Sundby Hospital, hvor, jeg naaede at faa min mave ødelagt, saa kom jeg hjem, og vel blive jeg hurtigt træt, men jeg er godt paa vei til at blive rask, men en rekonvalesents varer jo altid længe.

Jeg holder mig foreløbig ro, og ser ikke mange mennesker, har et øjeblik paa Skagen talt med Struckmann, som gav mig indtrykket af, at der arbeides. Gid det var saa vel.
Jeg har ikke indtryk af at Rom har virket stærkt fristende paa Dem som opholdessted for vinteren. Jeg har selvfølgelig maattet annullere min planlagte Oktoberreise derned – nu haaber vi paa foraaret. Men jeg har en underlig følelse af at det nye, nuværende Rom vil skuffe mig. – Har jeg fortalt Dem at Deres store billede i Skagens Musæum ser pragtfuld ud. Jeg blues ved at sige, at mit beskedne billede skjuler sig beskedent i samme sal. Men bedre end Deres billede hænger, kan intet billede hænge. Karl Madsen var ikke deroppe iaar, dersværre for musæet – han kunde ikke for sin bronchitis. Viggo, sønnen, er raget uklar med fraktionen Musæet-Brøndum og ses ikke paa de kanter. Hvad er Deres vinterplaner? Det kunde jeg nok lide at vide lidt om. Med hjærtelig hilsen til Mdm. B. og til Dem selv, Deres hengivne
Marie Henriques
13 Sept. 37.