1938-09-11

Kære Willumsen! Mit fødselsdagsbrev kommer lidt sent, jeg ved det, men derfor er mine ønsker lige hjærtelige ment, og min tak til Dig, den store kunstner, lige stærk og varm. At jeg de senere aar har haft mere at gøre med Dig personlig end tidligere, er jeg taknemlig for, jeg synes, jeg har vundet en ven i Dig, og det venskab haaber jeg at beholde.
Gid at der nu maa komme fart i Dine planer, det hjælper jo altid, naar Du selv er her, men nu vilde jeg ønske, at der maatte komme et resultat. Om mødet har jeg intet hørt.
Foreløbig har jeg bestemt min afreise til d. 25 ds. Men kommer der krig i MellemEuropa, saa reiser jeg ikke. Folk gør mig helt tosset med deres ængstelse.
Men jeg haaber nu stadig, at jeg dog kommer afsted. Jeg holder ikke af at opgive uden tvingende nødvendighed.
Jeg vexlede forleden nogle ord med Deres ældste datter, hvor var hun smuk! Hun fortalte at det nu gaar godt med Fru Hjærl Hansen, og at hun var meget ked af ikke at have truffet Dem.

Mon De fangede de venetianske billeder? Det haaber jeg. Jeg længes altid efter at se, hvad De maler dernede, for De er en af de faa, der har fanget Venezias aand.
Igaar var jeg hos Karen Hannover sammen med Gerda Madvig, som i næste Maaned er i Juan le pin og derfra vilde besøge Dem. Vi talte meget om Dem, og det var godt, maa De tro!
Naar jeg er i Rom sender jeg adressen. Kommer jeg ikke afsted, skal De ogsaa faa det at vide.
Ogsaa slutter jeg mange hilsener til Mdm. Bourret, og endnu engang alle gode ønsker til Dem.
Deres hengivne
Marie Henriques

11^te Sept. 38. København