1946-06-23

Sct. Hansaften
Kære Willumsen!
Jeg er saa rørt over at De til trods for Deres egne Smerter og store Bekymringer har tænkt paa at sende mig et Raad, som jeg endnu ikke har prøvet. Ja, tidligere hjalp acetyl salicyl Tabletter udmærket paa Smerterne, men er det ikke mærkeligt i det sidste Aar har jeg ikke kunnet taale dem, jeg faar udslæt af dem, maaske er Deres Form for Salicyl bedre for mig. Det er modbydeligt ganske stille at maatte se paa hvorledes ens gode Krop efterhaanden nægter at lystre

endnu kan jeg gøre mit sædvanlige Arbejde i Huset uden anden Hjælp end en Kone, men det gaar ikke smertefrit af. Kyndige Folk siger at Kuren i Aqui i Italien hjælper glimrende, saa hvis De skulde komme til Italien var det vel værd at prøve. – Det var en frygtelig Tid for mig da Siegfried og jeg sad hver paa sin Side af Øresund og jeg tilsidst var begyndt at tvivle om at vi nogensinde mere vilde faa hinanden at se. Det er nu godt et Aar siden at han kom hjem og paa den Aarsdag fejrede vi en lille Fest sammen med vore Ven-

ner og ogsaa nogle af Lidelsesfællerne i Exilet. Det var helt eventyrligt for mig at vi var her allesammen igen glade og muntre, saa skidt med at der ogsaa herhjemme er mange Sorger. Jeg sender Madame Bourret en Hilsen og en beundrende Tanke, hvad Kvinder presterer i Retning af Arbejde, ogsaa herhjemme, er utroligt, jeg ser bare det Arbejde mine Døtre maa holde til, Vita har endda sin Hospitalsgerning om Morgenen foruden Barnet. Det varer nok noget inden Lidenskaberne og Nerverne falder til Ro efter disse forrykte Aar. Her bliver Folk kurerede af Magneti-

sører ved Strygninger; det forekommer mig som det rene Lourdes men jeg maa indrømme at jeg har set forbavsende Helbredelser og naar det bare hjælper, saa kan det vel være ligemeget hvordan det gaar til. Nu nok for denne Gang. Jeg sender Dem en hjertelig Hilsen og Tak og haaber at vi snart maa ses herhjemme.

Deres hengivne
Olga Wagner.