Menu

J. F. Willumsen

1940-02-07

Afsender

Siegfried Wagner

Dokumentindhold

Der er koldt i Danmark, hvilket har påvirket Wagners arbejde i værkstedet. Han har arbejdet intenst på busten af Willumsen, men stenen har ikke været helt nem at hugge i. Busten når ikke at blive færdig til Den Fries forårsudstilling. Wagner er dog yderst tilfreds med den og mener, den er et passende midtpunkt til Den Fries 50års jubilæum det kommende år.

Transskription

7–2–40
Kære Willumsen!
Tak for Dit Nytaarsbrev som jeg først modtog d. 26 om Eftermiddagen, det er der imidlertid ikke noget at sige til i disse Tider. Du klager over Vejret! Du skulde vide hvorledes her er! Siden 1te Juledag har vi haft Frost og vi har haft en næsten daglig Temperatur af ÷8 Grader Reamur, vi har ofte været nede paa 14 grader f. E. idag ÷7 Rea. Dertil kommer at vi har ganske nederdrægtig lidt at fyre med. Jeg maa lade Centralovnen gaa ud her Aften for at spare Brændsel og i Værkstedet tør jeg ikke fyre op til mer end højst 10 Gr. Celisius
Under disse Omstændigheder

gaar det smaat med Arbejdet. Jeg har arbejdet meget intenst paa Din Buste, destoverre naaede jeg ikke at blive færdig til Udstillingen. Busten bliver tidligst færdig om c: 14 Dage. Stenen er ikke særlig haard at spidse i, men naar man skal slibe, saa mælder Ubehagelighederne sig. Der er saa mange smaa Flintknolde som er svære at komme igennem. Men Stenens Farve er smuk og særlig i Forbindelse med den dunkelrød Sten som jeg har anvendt forneden. Naar Busten nu er helt færdig og faar staaet nogen Tid for at trække Fugtighed ud o.s.v. saa faar den en sidste Omgang og saa skal jeg lade den

fotografere og sende Dig et Billede. Jeg synes det er min bedste Buste, takket være Modellen. Her er ellers trist. Alt gaar saa skidt herhjemme. Middelmaadigheden sidder til Højbords og den har god Madlyst. Vi lever endnu mere isoleret end tidligere, men det har ogsaa sine Fordele.
Gid vi nu snart kan faa den Glæde at se Hr: Hitler paa St: Helena! Jeg vil nødig dø før jeg faar oplevet det. Paa Lørdag aabner den frie Udstilling, det bliver en kold Fornøjelse. Man kan ikke nyde Kunst i den Kulde men maaske er der heller ikke noget at nyde, jeg har ikke været derinde.

Til næste Aar har “den frie” jo 50 Aars Fødselsdag og derfor har jeg ogsaa gemt Dit Hoved til den Lejlighed. Det er et passende Mitpunkt for Udstillingen. Du bør være hjemme ved den Lejlighed, men der er jo længe til, et helt Aar – hvorledes mon Verden ser ud til den Tid? Vi ønsker og haaber det bedste.
Min Kone og jeg sender de hjerteligste Hilsner til Madame Bourret og til vor hengivne Ven fra
Din taknemmelige
Siegfried Wagner.

Omtalte genstande

Siegfried Wagner: J.F. Willumsen (1940)
Sten, 52.3 x 21.7 x 19.7 cm.
J.F. Willumsens Museum, Acc. 2A

Fakta

PDF
Brev

Dansk

Lyngby (Danmark)
Nice (Frankrig)
  • Den Frie Udstilling, København

J.F. Willumsens Museum
Arkivkasse: B/I/1 - Wagner