J. F. Willumsen
1944-02-09
Afsender
Jens Ferdinand Willumsen
Modtager
Siegfried Wagner
Dokumentindhold
Willumsen har netop modtaget oplysningen om Wagners flugt til Sverige. Han skriver, at det er en forfærdelig ulykke, som er hændt Wagner, men påpeger, at Wagner har bedre forhold i Sverige, end han selv har nede i Sydfrankrig.
Transskription
9 Februar 1944. Kære Ven.
Det var dog en forfærderlig Ulykke, der er hændt med Dig, og som Du fortæller mig om. Ja jeg havde nok tænkt mig at der var noget galt, da jeg ikke havde hørt fra Dig i 4-5 Maaneder. Men nu er Du vel i Sikkerhed og har Ro. Jeg troer, ja jeg er endog vis paa, at Du har det meget bedre end vi her. En Rømning af Kysten er begyndt, og jeg ved ikke hvorlænge jeg kan blive her saa jeg faa ordnet mine Forhold.
Du har sikkert nok at spise nu, medens vi har ikke Mad nok. Vi lever kun af Kartofler og Brød. Fisk og Æg faar vi aldrig . og Kød kun en Gang hver 14de Dag. Opvarmning er der ikke nogen af; medens Du har Brænde nok. Jeg fryser altid. Jeg er svag som Følge deraf, og da Du er forholdsvis ung kan Du bedre holde Modet oppe. Fra Mme Bourret skal jeg takke og hilse mange Gange igjen. Hils Din Kone naar Du skriver til hende. Og alt godt ønskes Dig af Din gamle Ven.
J.F.W.
Fakta
PDFDansk
J.F. Willumsens Museum
Bog: Breve fra J.F. Willumsen til Siegfried Wagner 1905-46