Menu

J. F. Willumsen

1937-03-20

Document content

Awaiting summary

Transcription

20-3-37.
Kære Willumsen!
Tak for brev. - Det var da godt, at mødet hos Borgmesteren endelig løb af stablen. Og det lader tilmed, efter forholdene, godt resultat. Naar blot man nu viste, hvad der skulde gøres for at bringe fart i tingene, og faa opgivet hvilken grund Borgmesteren mener at kunne afgive. Mon ikke et brev fra Dem til Struckman vilde gøre underværker? Vi ved jo, at han er handlekraftig som faa.
Jeg har idag været ude med Axel P. Jensen paa den fri udstilling, og glædet mig over Deres straalende, levende billeder. Der er megen glæde over dem. Men hvorfor er de ikke tilsalgs? Det forstaar jeg ikke. De tre bjergbilleder er storartede, ligesaa fantastiske som isverdenen selv. Og kanal billedet er, næsten det smukkeste jeg kender af Deres Venedig billeder.
Jeg er saa glad over at De har besøgt Viggo Jarl og set hans ø, nu kan De forstaa min begejstring over den.

Det var en skam, at jeg havde saa daarlig veir ifjor da jeg var i Antibes. Det var virkelig en fortsat kamp med elementerne. Det var ikke arbeidsfremmende. Jeg har for nogle uger siden haft en udstilling hos kunsthandler Bach ved Gl. Strand, et par og fyrre billeder fra de siste tre aar, og enkelte ældre. Jeg har haft glæde deraf. Jeg har leiet et lille hus paa Skagen i sommer, jeg elsker lyset deroppe. Til efteraaret haaber jeg paa et par maaneder i Rom. Hvis alt staar vel til i denne bøse verden til den tid. Her raser man mod Stauning, som har holdt nogle taler i Sverrig, som meget kritiseres. Oprustnings deliriummet angriber hele verden.
Naar kommer De herop? Det hjælper vel nok, naar De viser Dem personlig, i al Deres vælde, saa tempoet kan sættes lidt op for planernes realisation. Jeg er nu altid utaalmodig. Jeg sender Dem og
Mdm B. en hjærtelig hilsen.
Deres hengivne
Marie Henriques

Mentioned works

  • J.F. Willumsen: Uvejr over Venedig. Nat. Palazzo Balbi ved Canal Grande. Nr. 2 (1934)
    Olie på lærred, 92 x 73 cm.
    J.F. Willumsens Museum, Inv. 96

  • J.F. Willumsen: Mont Blanc i Skyer (1936)
    Olie på lærred, 126 x 150.5 cm.
    J.F. Willumsens Museum, Inv. 114

  • J.F. Willumsen: Solopgang over Bjerg (1936)
    Olie på lærred, 126 x 150.5 cm.
    J.F. Willumsens Museum, Inv. 115

  • J.F. Willumsen: Naturens Skjolder. Bjergene med de 3 Farver (1936)
    Olie på lærred, 126 x 150.5 cm.
    J.F. Willumsens Museum, Inv. 116

Facts

PDF
Letter

Dansk

København (Danmark)
Nice (Frankrig)
  • Skagen, Danmark
  • Rom, Italien
  • Antibes, Frankrig
  • Den Frie Udstilling, København, Danmark
  • Bachs Kunsthandel, Gammel Strand 36, København, Danmark

J.F. Willumsens Museum
Arkivkasse: A/I/5 - H