Menu

J. F. Willumsen

1939-04-24

Recipient

Siegfried Wagner

Document content

Awaiting summary

Transcription

42 rue des Ponchettes
Nice. France. (AM).     den 24 April 1939.

Kære Wagner.
Hvilken sød Overraskelse Du har beredt mig, ved at skrive til mig.
Ja Aarene gik og vi kom bort fra hinanden.
Vi mistede Følingen, og saa ved man ikke hvad man skal snakke sammen om.
Jeg har ofte tænkt paa Dig, og jeg maa sige at jeg har været noget forbavset over at Du aldrig lod et Livstegn komme fra Dig. Da jeg laa paa Hospitalet i Fjor, ventede jeg Dig, men Du kom ikke og saa tænkte jeg, at Du helt havde slaaet Haanden af mig.
Det glæder mig, at mine Billeder paa Den Frie har interesseret Dig.
Tiderne er forfærderlige nu for os alle sammen, og vi ved ikke hvor vi skal vende os hen, for at føle os i Sikkerhed. Her hvor jeg bor, kan vi vente et Luftangreb hver Dag og Regeringen forbereder et Forsvar; men det hjælper ikke meget naar vi straks faar tusinder af Bomber ned over os.
Det var kedeligt at Klint snølede med det Tag til den Frie. I Danmark snøler alle med Alting. De blaa Tagsten kunde ellers have været støbt i Løbet af nogle faa Dage –

Du har maaske hørt noget om at man tænker paa at lave et Willumsen Museum. Det er over 5 Aar siden at der begyndtes derpaa. Jeg vil ikke sige at man er ligesaa langt fra at realisere det; for der er dog gjort et stort Arbejde; men der synes at være langt til Enden, og skal jeg leve for at se det bygget, saa mener jeg at man skal skynde sig. Det hele forvolder mig en Masse Ærgrelser og Arbejde. Jeg har tegnet 5 og en halv arkitektonisk Plan for at faa det tilstrækkelig billigt. Alt hvad vi Kunstnere rører ved, skal jo være saa billigt; medens den rige kan købe Flyvemaskine til 200000 Kr. for at kunne drikke sin Kaffe i Silkeborg efter ½ Times Flyvning.
Det gør mig ondt at høre at Din Kone har maatte gennemgaa en svær Sygdom; men det er hun altsaa nu kommet over, og det glæder mig. Du maa hilse hende mange Gange og ønske hende en fremdeles god Bedring -
Til Sommer kommer jeg maaske til København, og jeg haaber saa at jeg skal have den Fornøjelse at ser Jer begge to.
Med mange venlige Hilsner til Dig.
Din hengivne
J. F. Willumsen.

Facts

PDF
Letter

Dansk

Nice (Frankrig)
Lyngby (Danmark)

J.F. Willumsens Museum
Bog: Breve fra J.F. Willumsen til Siegfried Wagner 1905-46