Menu

J. F. Willumsen

1942-05-29

Sender

Viggo Jarl

Document content

Awaiting summary

Transcription

LA PIN DE LA DANSE
CANNES (A.M) TÉL. 4-71
JARL CANNES

Kære Willumsen.
Siden jeg modtog Deres venlige Brev, hvori indlagt Fotografierne af Deres Udkast til Nordal Brun Statuen, samt af mit hollandske Billede, har jeg hver Dag ventet at høre, at De og Mme Bourret var ankommet hertil og derfor ikke skrevet; nu begynder jeg at blive urolig for, at der skulde være tilstødt Dem noget, da jeg stadig intet hører.
Selv om Fotografiet af Deres Udkast ikke helt kan gengive Originalens Kraft og Ejendommelighed synes jeg alligevel, at dette er et interessant Dokument, som jeg er glad ved at kunne vise O.R.S. Jón Krabbe, der sammen med mig bestyrer min Moders Fond.
[At] De virkelig er tilbøjelig til at tro at mit hollandske Portræt er et Arbejde af Rembrandt, har naturligvis i højeste Grad interesseret

og glædet mig, naar det nu blot ikke bliver en Skuffelse, naar De ser Originalen. – Jeg flytter om kort Tid definitivt ud pa Le Grand Jardin hvor nogle Grøntsager nu begynde at kunne spises. Røde Kors Pakken har jeg i denne Maaned ikke modtaget.
Det var mig naturligvis en stor Opmuntring at De syntes godt om mit Indlæg i B.T., hvori jeg kraftigt protesterede imod fortsat Vandalisme fra den diktatoriske Magistrats Side overfor Københavns gamle Kvarterer. Den synes allerede at have haft sin Virkning, at en ny Byplan bliver udarbejdet, hvori en Del af de gamle Bygninger bliver bevarede.
Nu længes jeg efter at høre fra Dem.
Med de venligste Hilsener til Mme Bourret og Dem selv
Deres heng. Ven
og Beundrer
Viggo Jarl

Facts

PDF
Letter

Dansk

Cannes (Frankrig)
Nice (Frankrig)

J.F. Willumsens Museum
Arkivkasse: A/II/1 - J