J. F. Willumsen
1937-06-10
Sender
Marie Henriques
Recipient
Jens Ferdinand Willumsen
Document content
Awaiting summary
Transcription
Skagen. 10 Juni. 37.
Kære Willumsen! Længe har det været inden jeg faar den fornødene ro til at besvare det brev fra Dem fra Rom, som jeg med glæde modtog i Mai. Med glæde, fordi jeg syntes, det var saa godt at vide Dem i Rom, borte fra Nice, som De saa inderlig, og sikkert med god grund har set Dem gal paa.
Gid De dog i den tid, hvor Deres planer, som det lader langsomt, udvikler sig her hjemme, skulde De dog langt hellere se at faa et godt arbeidssted i Rom, og opslaa teltet der næste vinter. Deres samlinger og værker er jo ikke bedre barikaderet, fordi De bor paa tredie sal ligeoverfor! Jeg søgte Alb. V. J. da jeg havde fået Deres brev, men traf ikke den travle mand, dog kort derefter en anden travl mand, nemlig Struckman, paa museet, som intet anede om tilbudet om grund i Garnsions kirkegaard. Nu skal jeg rigtignok strax ringe til Albert V. og sige, hvad er dog det for noget, ikke at underrette os kunstnere, naar noget saa vigtigt sker fra Borgmesterens side. Dagen før jeg reiste herop, gik jeg atter op til Højesteretssagf. som ingen telefon havde haft fra Struckman, derimod dagen før havde haft
besøg af den arkitekt nede fra Rom, De i brevet omtaler, men nu skal jeg rigtignok tage fat!
Og saa reiste jeg til Skagen. Til kulde, regn, forkølelse og kongefamilie paa Klitgaarden. Skagen er, var, og vil altid vedblive at være et vidunder. Jeg har et udmærket lille hus, i Østerby, har min jomfru med, saa jeg spiser hjemme, og har det saa meget for mig selv, som jeg vil.
Jeg forstaar ikke hvorfor Deres billeder ikke er tilsalgs, saalænge planen ikke er nær sin virkeliggørelse. Det købende publikum, der ikke kender aarsagen, staar spørgende og uforstaaende.
Der ligger en plan og ruger i min hjærne. Men foreløbig mens grippen vedvarer, kan den ikke udklækkes.
Men at arbejde i Villa Papa Giulio Oktober og November, da er musæet varmt fra sommeren, og min bronchitis tør risikere det. Qui vivra verra.
Naar jeg en sjælden gang møder Alice Bloch, spørger hun altid med varme og iver efter Dem. Et tegn fra Deres side, og hun vilde være lykkelig – hvad jeg ikke tror derimod at Prof. Bloch er.
En hjærtelig til Dem og Mdm B. fra Deres hengivne
Marie Henriques.
Facts
PDFDansk
Michelle Bourret
Alice (Faber) Bloch
Albert V. Jørgensen
Ernst Christian Kaper
Erick Struckmann
- Rom, Italien
- Nice, Frankrig
- Garnisons kirkegård, København, Danmark
- Klitgaarden, Skagen, Danmark
- Østerby, Danmark